Kontrol af hjulnavets sidekast | HELLA PAGID

Generelt

I forbindelse med fejlfinding på skivebremserne og inden der monteres nye bremseskiver, bør der også foretages en kontrol af hjulnavets sidekast iht. til bilfabrikantens forskrifter.

Kontrol af hjulnavet

Vi anbefaler følgende fremgangsmåde ved kontrol af hjulnavets sidekast.

Forberedelse af hjulnavet:

  • Kontroller anlægsfladen for korrosion og skader
  • Kontroller gevind for skader
  • Fjern urenheder og spor af korrosion
  • Anlægsfladen på hjulnavet skal altid være uden skader, fri for rust og metallisk blank.

Kontrol:

  1. Fastgør et måleur med holder på fjederbenet
  2. Sæt målespidsen mod den yderste kant af hjulnavet
  3. Drej hjulnavet langsomt og jævnt i kørselsretningen
  4. Aflæs måleværdierne

Variationerne, målt over flere omdrejninger, må ikke overstige 0,03 mm. Hvis afvigelsen er større, skal hjulnavet udskiftes.

Serviceanvisning

  • Kontrollen skal foretages, inden der monteres nye bremseskiver
  • Ujævnheder i anlægsfladen på hjulnavet kan medføre, at bremseskiven deformeres, og dermed at den kaster sideværts!
  • Et givet sidekast på navet medfører et sidekast, der er dobbelt så stort ved bremseskivens yderkant

I den forbindelse skal bilfabrikantens vedligeholdelses- og reparationsanvisninger følges.

Vigtig sikkerhedsbemærkning De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, skal kun benyttes af brancheuddannede fagfolk. Genoptryk, videregivelse, mangfoldiggørelse i enhver form samt meddelelse af indholdet i dette dokument, også delvist, er kun tilladt med vores udtrykkelige skriftlige samtykke og med angivelse af kilde. Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser tjener kun til forklaring og visning af dokumentteksten og kan ikke anvendes som grundlag for indbygning og konstruktion. Alle rettigheder forbeholdes.