Xenonlygter

Her får du nyttig basisviden og vigtige tips om xenonlygter.

Xenonlygter giver mærkbart mere lys på vejbanen end klassiske halogenlygter. De øger trafiksikkerheden i mørke og findes efterhånden i alle bilklasser. På denne side kan du få at vide, hvordan xenonlygter er opbygget, og hvordan de virker. Desuden får du at vide, hvilke årsager der kan medføre, at xenon-forkoblingsenheder svigter, hvordan man hurtigt finder fejl, og hvor farligt det er at eftermontere ulovlige xenonlygter.

Vigtig sikkerhedsbemærkning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

 

BI-XENON-MODUL: FUNKTION

En xenonlygte består af en gasudladningspære, en xenon-forkoblingsenhed og et reflektor- hhv. projektionssystem. Bi-xenon betyder, at fjern- og nærlys frembringes af ét enkelt projektionsmodul. Det har den fordel, at der kun er behov for en enkelt forkoblingsenhed. Dermed kan der frembringes to lysfordelinger med høj lysstrøm på mindst mulig plads.

Funktion

Ved at bruge en bevægelig blænde kan der rent mekanisk skiftes mellem lysfordelingerne for nær- og fjernlys. Dermed kræves der - ud over mekanismen til blænden - ikke ekstra udstyr i form af en yderlige lygte med egen styrelektronik. Desuden rækker fjernlyset betydeligt længere, og vejens yderkanter bliver betydeligt bedre belyst.

XENON-FORKOBLINGSENHEDER: FUNKTION

Den elektroniske forkoblingsenhed (E) tænder ædelgasblandingen i pæren med en højspændingsimpuls på op til 30 kV (4. generation). Det bevirker, at der springer en gnist mellem pærens elektroder. Forkoblingsenheden styrer starten af pæren, således at pæren hurtigt når sin arbejdsfunktion, og den regulerer derefter pærens effekt til konstant 35 W.

 

En jævnstrømsomformer i bilens ledningsnet genererer den nødvendige spænding til elektronikken og pæren. Brokoblingen leverer en 300 Hz vekselspænding til at drive xenon-pæren. Enheden indeholder flere kontrol- og sikkerhedskredsløb.

 

Enheden indeholder flere kontrol- og sikkerhedskredsløb.

 

Systemet deaktiveres inden for 0,2 sekunder ved

  • manglende eller defekt brænder
  • beskadiget ledningssystem eller pæredel
  • differencestrøm (fejlstrøm) over 30 mA, og ved voksende differencestrøm nedsættes deaktiveringstiden

 

Et tællekredsløb beskytter forkoblingsenheden ved, at en defekt pære kun kan tændes syv gange. Derefter deaktiveres den.

 

Hvis ledningsstikket trækkes ud under drift, bliver spændingstikket praktisk taget spændingsløst (< 34 V) efter < 0,5 sekunder, så der ikke opstår øjeblikkelig fare for elektrisk stød, selv om advarselsanvisningerne ikke overholdes.

Egenskaber og forskelle for 3. / 4. generation i forhold til 5. / 6. generation

Egenskaber 3. generation 4. generation 5. generation 6. generation
(Xenius)
Brænder D2 D2 D1 D1 / D3
Intern tænding X      
Ekstern tænding   X    
Afskærmet og filtreret version   X    
Fuldt ud afskærmet system     X X
Mulighed for længere ledning   X    
Forbedret tændingssikkerhed   X    
Lasersvejset hus     X X
Alle AFS-funktioner er integreret     X  
LIN-kommunikation       X

 

Tændingsmodul

  • De forskellige versioner opfylder bl.a. forskellige grænseværdier mht. elektromagnetisk kompatibilitet.
  • Hovedforskellene mellem 3. og 4. xenon-generation er en tændingsenhed med hhv. uden metalafskærmning, og ledningsgruppen mellem forkoblingsenhed og tændingsenhed, der er udført med eller uden afskærmning.

XENON-FORKOBLINGSENHED DEFEKT: FEJLÅRSAG

En defekt forkoblingsenhed medfører, at lygten slet ikke virker.

 

Årsager til fejl i forkoblingsenheden kan være:

  • manglende spændingsforsyning
  • manglende stelforbindelse
  • defekt elektronik i enheden
  • interne kortslutninger

XENON-FORKOBLINGSENHED, KONTROL: FEJLFINDING

  • Kontroller, om forkoblingsenheden foretager forsøg på tænding af pæren, når lygterne tændes. Tændingsforsøgene kan tydeligt høres tæt på lygten. Hvis der foretages forgæves tændingsforsøg, skal xenon-pæren kontrolleres ved at ombytte den med pæren fra den anden forlygte.
  • Hvis der ikke foretages nogen tændingsforsøg, skal sikringen kontrolleres.
  • Hvis sikringen er i orden, skal spændingsforsyningen og stelforbindelsen kontrolleres direkte på forkoblingsenheden. Spændingen skal være mindst 9 V.
  • Hvis spændingsforsyningen og stelforbindelsen samt xenon-pæren er i orden, er årsagen en defekt forkoblingsenhed.

XENONLYGTER, EFTERMONTERING - ULOVLIG EFTERMONTERING: INFORMATION

Xenonlygter ser smarte ud og giver bilen et skær af overklasse. Det frister mange bilejere til at forbedre bilen med xenonlygter. Man køber et sæt med ledninger, xenon-lyskilde og forkoblingsenhed, fjerner halogenpæren fra forlygten, saver et hul i dækkekappen, stikker xenon-pæren ind i reflektoren, forbinder den elektroniske forkoblingsenhed til ledningsnettet, og så er xenon-lygten klar. Men vær forsigtig! Denne fremgangsmåde medfører risiko for andre trafikanter pga. ekstrem blænding og er ulovlig. Køretøjets godkendelse bliver ugyldig, og forsikringsdækningen begrænses. Det er kun komplette, typegodkendte xenon-lygtesæt, inklusive automatisk lyslængderegulering og lygtervaskere, der er lovlige.

XENONLYGTER, EFTERMONTERING - LOVE OG REGLER: VÆRD AT VIDE

I Europa må man kun eftermontere komplette xenon-lygtesystemer. De består af et sæt typegodkendte forlygter (mærket med f.eks. E1 på lygteglasset), automatisk lyslængderegulering og lygtevaskere (iflg. ECE-regulativ R48 hhv. overholdelse af nationale forskrifter).

 

Hver enkelt forlygte er godkendt til en bestemt lyskilde (halogen eller xenon), som den skal fungere med. Hvis lyskilden erstattes med en anden, der hverken er typegodkendt eller beregnet til lygtekonstruktionen, bortfalder lygtens typegodkendelsen og dermed bilens godkendelse (§ 19 Absatz 2 Satz 2 Nr. 1 StVZO (tysk færdselslov)). At køre uden godkendelse medfører, at forsikringsdækningen nedsættes (§ 5 Absatz 1 Nr. 3 KfzPflVV, Kraftfahrzeug-Pflichtversicherungs-Verordnung (tysk lovgivning om bilforsikring)). Også forhandlere af ikke-godkendte lygteanordninger må regne med erstatningskrav fra køberne. For med overdragelse af sådanne komponenter påtager sælgeren sig ikke blot garantien for, at de er tilladte til det tilsigtede formål, men evt. også risikoen for skader, oven i købet i ubegrænset omfang.

TEKNISK BAGGRUND
  • Høj blændingsstyrke: Ved målinger i lyslaboratoriet er det konstateret, at den aktive lysfordeling for en forlygte, som er udviklet til halogenpærer, og som nu fungerer ulovligt med en xenon-lyskilde, på ingen måde overholder de oprindeligt beregnede værdier.
  • Ved refleksionssystemer er der målt blændingsværdier, som overskrider de tilladte grænseværdier op til 100 gange.
  • Forlygterne i sådanne biler har dermed ingen lys-mørke-grænse og kan heller ikke længere indstilles. Blændingsværdierne svarer til fjernlygters. Det medfører overhængende risiko for andre trafikanter.