Makeringslygter

Her kan du finde værdifuld viden og nyttige tips om signalgivningslygter til biler.

Signalgivningslygter har en vigtig sikkerhedsfunktion. De angiver deceleration og retningsændringer og gør bilen bedre synlig for andre trafikanter i mørke og ved dårlig sigtbarhed. På denne side kan du erfare, hvordan signalgivningslygter er opbygget, og hvilken teknik der ligger bag nye signalsystemer. Her kan du desuden finde de hyppigste fejlårsager for signalgivningslygter, tips til fejlfinding og henvisninger til de vigtigste forskrifter.

Vigtig sikkerhedsbemærkning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

 

MARKERINGSLYGTE: OPBYGNING

Udvendige lygter – uanset om de er anbragt foran eller bagpå køretøjet - informerer via deres signaler de andre trafikanter og er derfor afgørende for trafiksikkerheden.

Et konventionel signalgivningslygte til biler består i princippet af tre elementer: pærefatning, lygtehus og lygteglas.

 

  • Pærefatningen sikrer, at en eller flere lyskilder er placeret korrekt i forhold til lygtens optiske system.

 

  • Lygtehuset indeholder reflektorerne, som i reglen er udformet direkte i huset.

 

  • Lygteglasset giver i kraft af yderligere optiske strukturer for at fordele lyset.

 

For at opfylde lystekniske krav, skal lyset fra lyskilden samles og styres, brydes og fordeles. Hertil benyttes en række optiske elementer.

Markeringslygte: optiske systemer med glødelamper

Optiske systemer med glødelamper

ASIGNIS® – ADAPTIVT SIGNAL-SYSTEM: FUNKTION

Alle funktionerne i en baglygte fungerer kun på ét trin, uanset om det er dag, nat eller en lys. tåget morgen. Den eneste mulighed for tilpasning til dårligt vejr er tågebaglygten. Den bruges imidlertid ofte forkert og irriterer derfor andre. Yderligere informationer som f.eks. en svag opbremsning eller en katastrofeopbremsning indikeres ikke.

 

Ved hjælp af ASIGNIS® kan lyset for enkelte signaler i en baglygte (stoplys, blinklys osv.) imidlertid tilpasses til de aktuelle forhold. Alt efter vejr- og sikkerhedsforhold kan lysintensiteten for signalet varieres (f.eks. lysere om dagen og mørkere om natten eller ved stoplyssignal).

 

Ønsket om forskellige stoplyssignaler kan bl.a. opfyldes via en større signalflade, styring af lysstyrken eller ved at tilføje en forhøjet blinkfrekvens. Stoplyset aktiveres i tre trin, alt efter retardationen: jo kraftigere bremsning, jo flere lysdioder aktiveres der. Ved katastrofeopbremsning giver en blinkende del af den røde stoplygte en yderligere advarselsfunktion.

TIPS TIL HÅNDTERING AF MARKERINGSLYGTER: PRAKTISKE TIPS

I mange biler aktiveres lyskilderne via pulsbredde-modulation (PWM). Det indebærer samtidig en række fordele for bilens lygter. Det medfører, at man kan benytte de samme glødepærer til flere funktioner, hvorved levetiden for glødepærerne forlænges.

 

Også til baglygterne på Golf V benyttes PWM. I kraft af PWM er det muligt at benytte en enkelt 21 W glødepære til både stoplys og baglys. Pulsbredden moduleres således, at 21 W glødepæren afgiver omtrent samme lysstrøm som en 5 W glødepære. Hvis bremserne aktiveres, bliver aktiveringstiden så lang, at der tilføres 13,5 V til stoplyset, således at 21 W glødepæren afgiver sin fulde lysstrøm (se fig.). Når bremsepedalen slippes, falder spændingen igen til 5,74 V.

 

Ved udskiftning af glødepærer i signalgivningslygter skal man altid følge fabrikantens opgivelser og specifikationer. Hvis der monteres en forkert glødepære, er der risiko for, at den ønskede lysstyrke ikke opnås.

MARKERINGSLYGTE DEFEKT: SYMPTOMER

En defekt signalgivningslygte udviser følgende symptomer:

  • Ingen signalafgivelse ved bestemte funktioner, f.eks. stoplys, dvs. forøget sikkerhedsrisiko, især ved natkørsel
  • Kontrollampen på instrumentpanelet lyser (fejlindikering, hvis monteret)
  • To lysfunktioner lyser samtidigt, f.eks. blinklys og baglys

MARKERINGSLYGTE KONTROL: FEJLFINDING

Hvis en signalgivningslygte svigter, er der altid flere mulige årsager. Følgende punkter bør anvendes ved fejlsøgning:

  • Kontrol af lyskilderne, evt. udskiftning
  • Kontrol af pærefatning for korrosion og svigtende kontakt
  • Kontrol af spændingsforsyning, herunder sikringer
  • Kontrol af stikforbindelser for korrosion og mekaniske skader
  • I biler med pulsbreddemodulation kontrolleres signalerne med oscilloskop/diagnosetester.

MARKERINGSLYGTE FORSKRIFTER: VÆRD AT VIDE

Som følge af omfanget af lovbestemmelser bliver kun de vigtigste forskrifter beskrevet her. I de følgende bestemmelser finder man dog alle relevante regler om signalgivningslygter, deres egenskaber og anvendelsesområder:

 

76/759/EWG, ECE-R6, StVZO § 54
Blinklygter for, bag og på siden

 

76/758/EWG, ECE-R7, StVZO §§ 51 und 53
Positions- og baglygter for og bag

 

77/540/EWG, ECE-R77, StVZO § 51
Parkeringslygter for og bag

 

ECE-R87
Kørelyslygter

 

77/539/EWG, ECE-R23, StVZO § 52
Baklygter

 

76/758/EWG, ECE-R7, StVZO § 53
Stoplygter

 

77/538/EWG, ECE-R38, StVZO § 53d
Tågebaglygter

 

76/760/EWG, ECE-R4, StVZO § 60
Nummerpladelygter

 

ECE-R3
Reflekser

Blinklygter for, bag og på siden
Antal for To
Antal bag To eller fire
Antal på siden
(option)
En pr. side
Farve Gul
I højden Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt
I bredden Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden
På siden Monteringshøjde mellem 350 mm og 1500 mm og maks. 1800 mm fra forreste køretøjsomrids
Elektrisk tilslutning Et elektronisk havariblinkrelæ består af en taktgiver, der aktiverer pærerne via et relæ. Den har også et kontrolkredsløb, som arbejder afhængigt af strømmen, og som ændrer blinkfrekvensen, når en pære svigter. Blinksignalernes frekvens ligger mellem 60 og 120 per minut. Alle blinklygter på hver side skal blinke synkront.
Funktionskontrol Grøn kontrollampe
Andet Til overvågning af blinklyset findes der til alt efter kravene forskellige funktionskontroller (etkreds-, tokreds-kontrol)
Positionslygter (personbil) for
Antal To eller fire
Farver Hvid, ved gule forlygter også gul
Montering Placeringskravene er som for de forreste blinklygter.
Andet Køretøjer og anhængere på mere end 1600 mm bredde skal have markeringslygter (fremefter).

 

Baglygter
Antal To eller fire
Farve Rød
I højden Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt
I bredden Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden
Elektrisk tilslutning Ingen særlige forskrifter
Andet Ved kombinerede funktioner (stop-, baglys) skal lysstyrkeforholdet for de enkelte funktioner være mindst 5 til 1.
Tågebaglygter
Antal En eller to
Farve Rød
I højden Mellem 250 mm og 1000 mm tilladt
I bredden Afstanden til stoplygten skal være mindst 100 mm.
Elektrisk tilslutning Tågebaglygterne må kun kunne tændes, når nær-, fjern- eller tågelygterne er tændte. De skal kunne slukkes uafhængigt af tågeforlygterne.
Funktionskontrol Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn
Andet Det synlige, lysende areal må ikke være større end 140 cm2 . Lygten må først tændes, når sigtbarheden er under50 m.
Tågebaglygter
Antal En eller to
Farve Rød
I højden Mellem 250 mm og 1000 mm tilladt
I bredden Afstanden til stoplygten skal være mindst 100 mm.
Elektrisk tilslutning Tågebaglygterne må kun kunne tændes, når nær-, fjern- eller tågelygterne er tændte. De skal kunne slukkes uafhængigt af tågeforlygterne.
Funktionskontrol Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn
Andet Det synlige, lysende areal må ikke være større end 140 cm2 . Lygten må først tændes, når sigtbarheden er under50 m.
Nummerpladelygter
Antal Afhængigt af behov en til to lygter
Farve Hvid
Montering Ingen særlige forskrifter
Elektrisk tilslutning Ingen særlige forskrifter
Funktionskontrol Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn
Andet Den bageste nummerplade skal være belyst på en sådan måde, at den kan læses i en afstand på 25 m. Den mindste tilladte lysintensitet på det samlede areal er min. 2,5 cd/m2 .
Baklygter
Antal En eller to
Farve Hvid
I højden 250 mm til 1200 mm tilladt
I bredden Ingen særlige forskrifter
Elektrisk tilslutning Baklys må kun kunne tændes, når tændingen er slået til, og der er skiftet til bakgear.
Parkeringslygter
Antal Afhængigt af krav to for og to bag eller en på hver side
Farve Hvid
I højden Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt
I bredden Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden
Elektrisk tilslutning Parkeringslygterne skal kunne tændes, uden at andre lygter er tændt.
Funktionskontrol Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn
Andet I reglen virker baglygterne som parkeringslys.
Sidemarkeringslygter
Antal Afhængigt af køretøjets længde
Farve Gul
I højden Mellem 250 mm og 1500 mm tilladt
I bredden Maks. 3000 mm fra forreste køretøjsomrids og maks. 1000 fra bageste køretøjsomrids.
Elektrisk tilslutning Ingen særlige forskrifter
Kørelyslygter
Antal To for
Farve Hvid
I højden Mellem 250 mm og 1500 mm tilladt
I bredden Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden
Elektrisk tilslutning Kørelyslygter skal slukke automatisk, når nærlyset tændes.

Monteringsforskrifter, fra siden

Markeringslygte forskrift: monteringsforskrifter, fra siden

Sidemarkeringslygter (SML) / sidemarkeringsreflekser (SMR)
1 SML/SMR: maks. 1000 mm (fra bageste køretøjsomrids)
2 Alle: maks. 3000 mm
3 Blinklys: maks. 1800 mm SML/SMR: maks. 3000 mm (fra forreste køretøjsomrids)
4 SMR: maks. 900 mm, SML: 1500 mm
5 SML/SMR: min. 250 mm
6 SMR/SML: min. 250 mm, blinklys: 350 mm
7 SMR: max. 900 mm, SML/blinklys: 1500 mm

Monteringsforskrifter, bagfra

Markeringslygte forskrift: monteringsforskrifter, bagfra

Sidemarkeringslygter (SML) / sidemarkeringsreflekser (SMR)
1 Gælder for blinklygte/stoplygte/baglygte/refleks: maks. 600 mm
2 Gælder for blinklygte//baglygte/refleks
3 Højtplaceret stoplygte: min. 850 mm
4 Baglygte: min. 350 mm
5 Baglygte: maks. 1500 mm
6 Højtplaceret stoplygte: maks. 150 mm under baglygte eller 3

TYPEGODKENDELSESNUMRE PÅ SIGNALGIVNINGSLYGTERNE

For lystekniske anordninger på køretøjer findes der nationale og internationale monterings- og anvendelsesforskrifter, som anordningerne skal produceres og godkendes efter. For signalgivningslygter er der specielle godkendelsesmarkeringer, som findes på lygten.

 

Et eksempel
På en lygte kan man læse RS1 IAF 02 E1 Æ 31483:

  • R står for baglygte,
  • S1 for stoplygte,
  • IA for refleks,
  • F for tågebaglygte, og 02 betyder, at forskriften er blevet ændret to gange siden den blev udgivet.

 

Disse mærkninger er integreret i baglygten:

  • Mærkningen E1 fortæller, at lygten er godkendt i Tyskland.
  • Pilen angiver monteringsretningen for lygten og vender altid mod køretøjets yderside. Hvis der ikke er nogen pil, kan lygten monteres bagpå i højre eller venstre side.
  • Til sidst følger det femcifrede typegodkendelsesnummer.

HJÆLP TIL AFKODNING AF TAL- OG BOGSTAVKOMBINATIONER FOR SIGNALGIVNINGSLYGTER

A Markeringslygte
AR Baklygte
F Tågebaglygte
IA Refleks
R Baglygte
S1 Stoplygte
1 Forreste blinklygte (forskellig teknisk udformning)
1a Forreste blinklygte (forskellig teknisk udformning)
1b Forreste blinklygte (forskellig teknisk udformning)
2a Bageste blinklygte
5 Ekstra sideblinklygte (til køretøjer indtil 6 m længde)
6 Ekstra sideblinklygte (til køretøjer over 6 m længde)
SM1 Sidemarkeringslygte (for alle køretøjer)
SM2 Sidemarkeringslygte (til køretøjer indtil 6 m længde)

 

De tilladte lysstyrkeværdier er forskellige for de enkelte funktioner. Ændringer i bevægelsen (bremsning = 60 cd) har kraftigere lyssignaler end for position og orientering (baglys = 4 cd).

 

S Baglys
B Stoplys
ZB Ekstra stoplys
BL Blinklys
ZR Baklys
NES Tågebaglygte
PO Positionslys