Hvorfor elektromobilitet nu bliver en nøglekompetence for moderne værksteder
E-mobilitet er for længst kommet ind i værkstedets dagligdag: Stadig flere hybrid- og helt eldrevne køretøjer finder vej til værkstedet. For virksomhederne betyder det nye teknologier, nye sikkerhedskrav og nye kompetencer, men også nye muligheder. Højspændingssystemer, netværksbaserede kontrolenheder og specialvarmestyring kræver strukturerede diagnoseprocesser og uddannet personale. Samtidig bevares mange kendte komponenter fra det elektriske lavspændingssystem, og de vil fortsat blive brugt i el- og hybridbiler.
E-mobilitet er for længst kommet ind i værkstedets dagligdag: Stadig flere hybrid- og helt eldrevne køretøjer finder vej til værkstedet. For virksomhederne betyder det nye teknologier, nye sikkerhedskrav og nye kompetencer, men også nye muligheder. Højspændingssystemer, netværksbaserede kontrolenheder og specialvarmestyring kræver strukturerede diagnoseprocesser og uddannet personale. Samtidig bevares mange kendte komponenter fra det elektriske lavspændingssystem, og de vil fortsat blive brugt i el- og hybridbiler.
E-mobilitet har længe været mere end blot et emne for fremtiden og præger i stigende grad hverdagen på værkstederne. Med det stigende antal elektrificerede køretøjer i alle segmenter, fra små biler til erhvervskøretøjer, stiger behovet for kvalificerede specialister, der kan teste og reparere elektriske systemer på en sikker og professionel måde.
For værkstederne betyder det, at fejlfinding og sikker håndtering af højspændingskomponenter er nye fokuspunkter inden for køretøjsdiagnostik. Samtidig forbliver velkendte procedurer, værktøjer og testsekvenser relevante. Mange velkendte systemer som det elektriske lavspændingssystem, klimaanlægget, belysningen og chassiselektronikken har også bevaret deres betydning. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at der er en tæt forbindelse mellem højspændings- og lavspændingssystemer i elkøretøjer. En grundlæggende forståelse af det elektriske systems arkitektur er derfor også nødvendig for rutinearbejde for at kunne vurdere sikkerhedsrelevante forhold korrekt. Værksteder, der på et tidligt tidspunkt tilpasser sig de ændringer, som elektromobilitet medfører, sikrer deres konkurrenceevne.
Tre faktorer er afgørende her:
E-mobilitet er et svar på de globale udfordringer med klimaforandringer og den begrænsede forekomst af fossile brændstoffer. Målet er at gøre mobiliteten mere bæredygtig og mindske afhængigheden af konventionelle brændstoffer. Elkøretøjer forårsager ingen lokal udledning under anvendelsen og yder derfor et vigtigt bidrag til at forbedre luftkvaliteten i byerne. Desuden giver elektrificeringen af drivlinjen mulighed for en mere effektiv energiudnyttelse, da elmotorer er betydeligt mere effektive end forbrændingsmotorer.
E-mobilitet fremmer også teknologisk innovation og styrker nye værdikæder. Udviklingen af batteriteknologi, software, opladningsinfrastruktur og genbrug skaber nye produktions- og serviceområder. E-mobilitet yder derfor et væsentligt bidrag til omstillingen af bilindustrien og spiller også en central rolle i en bæredygtig og fremtidsorienteret trafikudvikling.
I motorkøretøjsbranchen omfatter elektromobilitet forskellige køretøjskoncepter, der adskiller sig med hensyn til design og energiforsyning. De vigtigste typer er opsummeret i den følgende oversigt.
| Model | Systemets spænding | Vigtigste funktioner |
|---|---|---|
| Mild Hybrid (MHEV) | 42 V til 150 V | Start/stop-funktion, rekuperation, boost-støtte, ingen ren elektrisk kørsel |
| Hybrid Electric Vehicle (HEV) | > 100 V | Rekuperation, boost, begrænset elektrisk kørsel, ingen ekstern opladningsfunktion |
| Plug-in Hybrid Electric Vehicle (PHEV) | > 100 V | Kombination af forbrændingsmotor og elmotor, rekuperation, elektrisk kørsel, mulighed for ekstern opladning |
| Battery Electric Vehicle (BEV) | 200 V til 1000 V | Rent elektrisk køretøj, rekuperation, elektrisk kørsel, opladning via ekstern strømkilde |
På køretøjsområdet bruges betegnelsen højspænding, når den nominelle spænding er over 60 V DC (jævnspænding) eller over 30 V AC (vekselspænding). Komponenter, der arbejder med dette spændingsniveau, er en del af højspændingssystemet.
I et elektrisk køretøj er der et samspil mellem forskellige højspændings- og lavspændingskomponenter, der sikrer den elektriske fremdrift og strømforsyning.
Bemærk:
Følgende indhold er baseret på gældende sikkerheds- og kvalifikationsretningslinjer, herunder DGUV Information 209-093. De fungerer som en generel teknisk orientering og erstatter ikke den fuldstændige implementering af specifikationerne fra de gældende regler.
Ud over medarbejdernes faglige kvalifikationer har arbejdsgiveren hovedansvaret for sikker udførelse af arbejde på højspændingsanlæg.
De centrale opgaver omfatter især:
DGUV definerer flere kvalifikationsniveauer for arbejde med højspændingssystemer i køretøjer. De bestemmer, hvilke aktiviteter der er tilladt, afhængigt af uddannelses- og kvalifikationsniveauet.
Tabellen viser, hvilke kvalifikationsniveauer der må afmontere højspændingskomponenter som f.eks. elektriske drivmotorer, kompressorer til klimaanlæg, varmeelementer til kølevæske, traktionsbatterier og højspændingskabler, og hvilke der ikke må. Der tages også hensyn til højspændingsstikkets koblingsstatus.
HELLA Academy støtter værksteder med praktisk træning i højspændingssektoren og tilbyder kvalifikationer på niveau 1S til 3S. Indholdet er skræddersyet til kravene i det daglige værkstedsarbejde og formidler både teoretisk viden og praktiske færdigheder.
Arbejde på elektriske køretøjer kræver særlig omhu, selv om der ved første øjekast ikke er tale om højspændingskomponenter. Den tætte sammenkobling af moderne systemer betyder, at selv simple ændringer af konventionelle komponenter kan have indflydelse på højspændingssystemet. En struktureret tilgang, der garanterer alle involverede parters sikkerhed til enhver tid, er derfor afgørende.
Der skal foretages en risikovurdering, før arbejdet påbegyndes. Den danner grundlag for alle beskyttelsesforanstaltninger og skal revideres og tilpasses regelmæssigt og i tilfælde af sikkerhedsrelevante ændringer. Ansvaret for dette ligger hos den kompetente og ansvarlige person i virksomheden eller hos arbejdsgiveren.
En sikker arbejdsproces starter med den rette forberedelse:
De personlige værnemidler, der skal bruges, afhænger af det arbejde, der skal udføres, og af producentens specifikationer.
Beskyttelsesudstyret skal kontrolleres for skader før hver brug. Defekt udstyr må ikke bruges.
Notat om nødberedskab:
En isolerende redningskrog og en komplet førstehjælpskasse skal være lettilgængelige og i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet. Dette udstyr bruges til hurtig og sikker redning i tilfælde af en elektrisk ulykke og skal kontrolleres regelmæssigt for fuldstændighed og funktion.
Der må kun anvendes godkendt og testet værktøj til arbejde på højspændingsanlæg. De skal overholde de gældende standarder, være isolerede og have en dielektrisk styrke på mindst 1000 V. Det er obligatorisk at foretage en visuel før hver brug. Kun fuldt testet og ubeskadiget værktøj garanterer den nødvendige sikkerhed.
Før du påbegynder vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, skal du altid kontrollere, om køretøjet skal gøres strømløst. Producentens specifikationer skal altid følges. Hvis der er usikkerhed, bør man vælge den sikre rute. Køretøjet skal gøres strømløst i overensstemmelse med producentens anvisninger. Fordi alle trafikanters sikkerhed er af største vigtighed.
Ved arbejde på højspændingsanlæg gælder de anerkendte fem sikkerhedsregler for elektroteknik i tilpasset form:
De tre første sikkerhedsregler skal altid overholdes, når der arbejdes på højspændingssystemet. Det afhænger af det enkelte tilfælde, om regel fire og fem også er nødvendige. Producentens specifikationer skal altid overholdes.
Processen med at arbejde på elkøretøjer er forskellig afhængigt af køretøjsproducenten.
Derfor skal de respektive producenters anvisninger altid overholdes ved alt arbejde, også ved udskiftning af 12 volts-komponenter.
Nogle producenter foreskriver, at højspændingssystemet skal være spændingsløst, før der foretages indgreb i køretøjets 12-volts elektriske system, f.eks. ved udskiftning af den intelligente batterisensor. Hvis denne specifikation ikke overholdes, kan højspændingskontakterne åbne under belastning og blive beskadiget som følge heraf.
Selve proceduren for spændingsisolering kan også variere mellem de enkelte producenter.
Mens manglende spænding i et køretøjs højspændingssystem skal kontrolleres og registreres ved hjælp af et passende måleinstrument, bekræftes denne tilstand i et andet ved hjælp af et display eller en meddelelse i kombiinstrumentet, forudsat at højspændingssystemet er fejlfrit.
Køretøjsproducentens aktiverings- og testinstruktioner skal overholdes nøje ved alt arbejde på elkøretøjet.
Det er den eneste måde at sikre, at der ikke er uønskede spændinger til stede, og at der ikke opstår følgeskader på højspændingskontaktorer eller styreenheder.
Elektromobilitet er ved at ændre det daglige arbejde på værkstedet fundamentalt. Ud over nye komponenter og diagnostiske procedurer er der primært fokus på sikkerhed. Arbejde på højspændingssystemet må kun udføres af kvalificeret fagpersonale med dokumenteret højspændingsuddannelse. Værksteder, der tidligt sætter sig ind i de tekniske principper, kvalifikationsniveauer og sikkerhedskrav, sikrer sig en afgørende vidensfordel og positionerer sig som kompetente partnere inden for moderne køretøjsteknologi.
Med den yderligere udbredelse af e-mobilitet stiger også behovet for specialiserede teknikere, der sikkert og professionelt kan teste højspændingssystemer og udføre reparationer i henhold til producentens specifikationer. Samtidig vil en stor del af de velkendte systemer blive bevaret. Kombinationen af dokumenteret ekspertise i lavspændingssektoren og målrettet kvalificering i højspændingssegmentet danner grundlaget for sikker håndtering af elektrificerede køretøjer.
Kontinuerlig uddannelse, pålidelig teknisk information og en praktiseret sikkerhedskultur er afgørende for at sikre, at værksteder fortsat kan fungere med succes i elektromobilitetens tidsalder. Forandringerne er allerede i gang og formes aktivt med ekspertise og ansvar.