E-mobilitet i værkstedets dagligdag: Ny teknologi, sikkerhedskrav og muligheder for specialiserede virksomheder

E-mobilitet er for længst kommet ind i værkstedets dagligdag: Stadig flere hybrid- og helt eldrevne køretøjer finder vej til værkstedet. For virksomhederne betyder det nye teknologier, nye sikkerhedskrav og nye kompetencer, men også nye muligheder. Højspændingssystemer, netværksbaserede kontrolenheder og specialvarmestyring kræver strukturerede diagnoseprocesser og uddannet personale. Samtidig bevares mange kendte komponenter fra det elektriske lavspændingssystem, og de vil fortsat blive brugt i el- og hybridbiler.

Overblik over de vigtigste fakta

  • E-mobilitet ændrer hverdagen på værkstederne: Nye teknologier, højspændingssystemer og netværkskomponenter stiller nye krav - og åbner samtidig nye muligheder for værkstederne.
  • Sikkerhed har højeste prioritet: Klare retningslinjer, personlige værnemidler og strukturerede processer er afgørende for sikkert arbejde med højspændingssystemer.
  • Forskellige køretøjstyper - fra Mild Hybrid til BEV'er - stiller forskellige tekniske krav til diagnostik, komponenter og arbejdsmetoder.
  • Kvalifikationsniveauer styrer ansvar: De definerer præcis, hvem der har tilladelse til at udføre hvilke højspændingsopgaver - fra simpelt arbejde til opgaver med spænding.
  • Velforberedt arbejdsplads: Testet værktøj, passende personlige værnemidler og klare producentspecifikationer udgør grundlaget for effektivt og professionelt arbejde på elektriske køretøjer.

Introduktion til emnet: Hvorfor elektromobilitet nu bliver en nøglekompetence for moderne værksteder

E-mobilitet er for længst kommet ind i værkstedets dagligdag: Stadig flere hybrid- og helt eldrevne køretøjer finder vej til værkstedet. For virksomhederne betyder det nye teknologier, nye sikkerhedskrav og nye kompetencer, men også nye muligheder. Højspændingssystemer, netværksbaserede kontrolenheder og specialvarmestyring kræver strukturerede diagnoseprocesser og uddannet personale. Samtidig bevares mange kendte komponenter fra det elektriske lavspændingssystem, og de vil fortsat blive brugt i el- og hybridbiler.

Hvad e-mobilitet betyder for værksteder i dag - nye opgaver, risici og muligheder

E-mobilitet har længe været mere end blot et emne for fremtiden og præger i stigende grad hverdagen på værkstederne. Med det stigende antal elektrificerede køretøjer i alle segmenter, fra små biler til erhvervskøretøjer, stiger behovet for kvalificerede specialister, der kan teste og reparere elektriske systemer på en sikker og professionel måde.

 

For værkstederne betyder det, at fejlfinding og sikker håndtering af højspændingskomponenter er nye fokuspunkter inden for køretøjsdiagnostik. Samtidig forbliver velkendte procedurer, værktøjer og testsekvenser relevante. Mange velkendte systemer som det elektriske lavspændingssystem, klimaanlægget, belysningen og chassiselektronikken har også bevaret deres betydning. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at der er en tæt forbindelse mellem højspændings- og lavspændingssystemer i elkøretøjer. En grundlæggende forståelse af det elektriske systems arkitektur er derfor også nødvendig for rutinearbejde for at kunne vurdere sikkerhedsrelevante forhold korrekt. Værksteder, der på et tidligt tidspunkt tilpasser sig de ændringer, som elektromobilitet medfører, sikrer deres konkurrenceevne.

 

Tre faktorer er afgørende her:
 

  • Sikkerhedsbevidsthed: Arbejde med højspændingssystemer kræver særlige procedurer, personlige værnemidler (PPE) og passende værktøj og værkstedsudstyr.
  • Diagnostisk ekspertise: Elektriske og elektroniske systemer skal betragtes og forstås som en helhed.
  • Kontinuerlig videreuddannelse: Uddannelse og teknisk information danner grundlag for sikre og effektive reparationer.

Hvorfor e-mobilitet bliver uomgængelig - et overblik over den tekniske udvikling og miljøfaktorer

E-mobilitet er et svar på de globale udfordringer med klimaforandringer og den begrænsede forekomst af fossile brændstoffer. Målet er at gøre mobiliteten mere bæredygtig og mindske afhængigheden af konventionelle brændstoffer. Elkøretøjer forårsager ingen lokal udledning under anvendelsen og yder derfor et vigtigt bidrag til at forbedre luftkvaliteten i byerne. Desuden giver elektrificeringen af drivlinjen mulighed for en mere effektiv energiudnyttelse, da elmotorer er betydeligt mere effektive end forbrændingsmotorer.

 

E-mobilitet fremmer også teknologisk innovation og styrker nye værdikæder. Udviklingen af batteriteknologi, software, opladningsinfrastruktur og genbrug skaber nye produktions- og serviceområder. E-mobilitet yder derfor et væsentligt bidrag til omstillingen af bilindustrien og spiller også en central rolle i en bæredygtig og fremtidsorienteret trafikudvikling.

Elkøretøjstyper: Et overblik over elkøretøjstyper - forskelle, funktioner og systemspændinger

I motorkøretøjsbranchen omfatter elektromobilitet forskellige køretøjskoncepter, der adskiller sig med hensyn til design og energiforsyning. De vigtigste typer er opsummeret i den følgende oversigt.

 

ModelSystemets spændingVigtigste funktioner
Mild Hybrid (MHEV)42 V til 150 VStart/stop-funktion, rekuperation, boost-støtte, ingen ren elektrisk kørsel
Hybrid Electric Vehicle (HEV)> 100 VRekuperation, boost, begrænset elektrisk kørsel, ingen ekstern opladningsfunktion
Plug-in Hybrid Electric Vehicle (PHEV)> 100 VKombination af forbrændingsmotor og elmotor, rekuperation, elektrisk kørsel, mulighed for ekstern opladning
Battery Electric Vehicle (BEV)200 V til 1000 VRent elektrisk køretøj, rekuperation, elektrisk kørsel, opladning via ekstern strømkilde

 

Hvornår begynder man at tale om højspænding?

På køretøjsområdet bruges betegnelsen højspænding, når den nominelle spænding er over 60 V DC (jævnspænding) eller over 30 V AC (vekselspænding). Komponenter, der arbejder med dette spændingsniveau, er en del af højspændingssystemet.

Komponenter i elkøretøjer: De centrale komponenter i et elkøretøj

I et elektrisk køretøj er der et samspil mellem forskellige højspændings- og lavspændingskomponenter, der sikrer den elektriske fremdrift og strømforsyning.

Oversigt over de grundlæggende komponenter

  • Højspændingsbatteri - energilager og central systemkomponent: lagrer elektrisk energi og forsyner både drevet og hjælpeenhederne.
  • Effektelektronik (invertere, DC/DC-omformere) - styring og energiomformning: Konverterer jævnstrøm til vekselspænding, styrer elmotorens drejningsmoment og hastighed samt genvinding af energi.
  • Elmotor - drev med høj effektivitet: Omdanner elektrisk energi til mekanisk bevægelse og fungerer som en generator til energigenvinding i under deceleration (overløbsdrift).
  • Opladningstilslutning og indbygget oplader - forbindelse mellem køretøj og opladningsinfrastruktur: Gør det muligt at oplade højspændingsbatteriet via vekselstrøm eller jævnstrøm.
  • Højspændingskabler - energitransmission og sikkerhed: Etablerer den elektriske forbindelse i højspændingssystemet og muliggør sikker kraftoverførsel med lavt tab. For at markerede dem er de isoleret i orange.
  • Varmestyringssystem - beskyttelse og effektivitetsstyring af højspændingskomponenter: Regulerer driftstemperaturen for en lang række højspændingskomponenter og sikrer, at de altid fungerer inden for deres optimale temperaturområde.
  • Elektrisk lavspændingssystem (f.eks. 12 V / 24 V) - energikilde til kontrol- og komfortsystemer: Leverer styreenheder, sensorer og komfortfunktioner. Hvis højspændingsbatteriet svigter, sikrer det, at sikkerhedsrelaterede systemer som belysning, dørstyring og nødopkald forsynes med strøm.

Sikkerhed og kvalifikationer: Arbejd sikkert på elkøretøjer - overblik over kvalifikationer, ansvar og specifikationer

E-mobilitet medfører nye sikkerhedsmæssige og organisatoriske krav til værksteder. Der kræves uddannede specialister, især når der arbejdes med højspændingssystemer. Grundlaget for dette i Tyskland er DGUV Information 209-093 "Kvalificering til arbejde på køretøjer med højspændingssystemer",som definerer de nødvendige kvalifikationsniveauer og beskyttelsesforanstaltninger.


I andre lande skal de gældende nationale bestemmelser, uddannelsesretningslinjer og sikkerhedsforskrifter overholdes. De er grundlæggende baseret på de samme tekniske grundprincipper for højspændingssikkerhed, selv om de er reguleret på et landespecifikt grundlag.

 

DGUV Information 209-093 blev grundigt revideret i 2021 og tilpasset til aktuelle køretøjsteknologier og nye krav fra værkstedspraksis. Den erstatter den tidligere DGUV Information 200-005. Højspændingskurser, der allerede er gennemført i overensstemmelse med den ældre version, forbliver gyldige. Det anbefales dog, at du regelmæssigt kontrollerer dit eget vidensniveau og om nødvendigt opdaterer det i overensstemmelse med de aktuelle krav i DGUV Information 209-093 for at forblive fortrolig med de nyeste sikkerhedskrav.

 

DGUV skelner mellem to områder:

 

  • Kvalificering til arbejde på højspændingssystemer inden for forskning, udvikling og produktion, og
  • Kvalificering til arbejde på seriekøretøjer med højspændingssystemer, som vi beskriver mere detaljeret nedenfor.

Bemærk:
Følgende indhold er baseret på gældende sikkerheds- og kvalifikationsretningslinjer, herunder DGUV Information 209-093. De fungerer som en generel teknisk orientering og erstatter ikke den fuldstændige implementering af specifikationerne fra de gældende regler.

Ansvar i virksomheden - det der virkelig betyder noget for virksomheder

Ud over medarbejdernes faglige kvalifikationer har arbejdsgiveren hovedansvaret for sikker udførelse af arbejde på højspændingsanlæg.

De centrale opgaver omfatter især:

 

  • Udarbejdelse af en risikovurdering og definition af passende beskyttelsesforanstaltninger
  • Sørg for, at kun tilstrækkeligt kvalificerede personer arbejder på højspændingssystemer
  • Sørg for det nødvendige arbejdsudstyr og beskyttelsesudstyr
  • Regelmæssig instruktion og træning af medarbejdere
  • Organisering af klare ansvarsområder og processer i virksomheden
  • Kontrol af medarbejdernes helbred og faglige egnethed
  • Skriftlig tildeling af arbejdsmiljøopgaver til pålidelige og kompetente personer (FHV)

Kvalifikationsniveauer i højspændingssektoren - hvem er kvalificeret til at udføre hvilket arbejde sikkert?

DGUV definerer flere kvalifikationsniveauer for arbejde med højspændingssystemer i køretøjer. De bestemmer, hvilke aktiviteter der er tilladt, afhængigt af uddannelses- og kvalifikationsniveauet.

 

Tabellen viser, hvilke kvalifikationsniveauer der må afmontere højspændingskomponenter som f.eks. elektriske drivmotorer, kompressorer til klimaanlæg, varmeelementer til kølevæske, traktionsbatterier og højspændingskabler, og hvilke der ikke må. Der tages også hensyn til højspændingsstikkets koblingsstatus.

 

HELLA Academy støtter værksteder med praktisk træning i højspændingssektoren og tilbyder kvalifikationer på niveau 1S til 3S. Indholdet er skræddersyet til kravene i det daglige værkstedsarbejde og formidler både teoretisk viden og praktiske færdigheder.

Niveau S - informeret person

Informerede personer kan udføre enkle aktiviteter på køretøjet, som ikke involverer højspændingskomponenter.

 

Det drejer sig om følgende:

  • betjene køretøjet, påfylde kendte væsker (f.eks. motorolie, kølervæske eller sprinklervæske),
  • udskiftning af forrudeviskere og
  • Indvendig og udvendig rengøring, så længe alle serviceklapper og motorhjelme er lukkede.

 

Disse aktiviteter kan sammenlignes med dem, der udføres af en fører af et elkøretøj. Før arbejdet udføres, skal folk informeres om de farer, der kan være forbundet med køretøjer med elektrisk drev. Orienteringen af personen kan udføres af virksomhedsejeren selv eller af en passende kvalificeret person, f.eks. en ekspertinstrueret person (FuP).

Niveau 1S - Kompetent instrueret person (FuP)

Kompetente instruerede personer (FuP) må udføre almindeligt arbejde på køretøjet, som ikke direkte påvirker højspændingssystemet.

 

Disse omfatter for eksempel:
 

  • Olie og hjulskift,
  • Arbejde på karosseriet,
  • Bremsesystemet,
  • styringen,
  • Forbrændingsmotoren i hybridbiler samt på aksler og chassiskomponenter.

 

Medarbejderne kan blive udsat for elektrisk fare under dette arbejde på grund af forkerte handlinger eller i tilfælde af fejl, da de kan komme i nærheden af højspændingskomponenter under mekanisk arbejde. De skal derfor instrueres i elektriske farer, beskyttelsesforanstaltninger og adfærdsregler af en kvalificeret højspændingsspecialist (FHV), før arbejdet påbegyndes. Ingen hjul må skiftes uden denne instruktion.

 

Instruktionen skal blandt andet indeholde følgende:
 

  • elektriske farer og beskyttelsesforanstaltninger
  • sikker betjening af køretøjet og tilhørende udstyr
  • placering og mærkning af højspændingskomponenter og -kabler
  • udføre mekanisk arbejde i overensstemmelse med reglen om, at højspændingskomponenter, der kan kendes på orangefarvede kabler eller særlige advarselsmarkeringer som lynsymboler, ikke må berøres, åbnes eller manipuleres (se billede af symboler for højspændingsfare).

Niveau 2S - person uddannet i højspænding (FHV)

Efter at gennemført kvalificering er højspændingsspecialister (FHV) på niveau 2S autoriseret til at arbejde selvstændigt og sikkert på højspændingssystemer.

 

De må:
 

  • afbryde strømmen til højspændingssystemet,
  • kontrollere og sætte i drift igen efter gennemført arbejde
  • og arbejde på spændingsfrie højspændingskomponenter.

 

Dette omfatter også målinger som f.eks. isolering og potentialudligning, forudsat at spændingen er fjernet fra højspændingssystemet. Arbejd altid i overensstemmelse med specifikationerne og sikkerhedsinstruktionerne fra den respektive køretøjsproducent.

 

Forudsætningen for at blive kvalificeret som højspændingsspecialist (niveau 2S) er generelt en afsluttet lærlingeuddannelse i bilbranchen eller et tilsvarende teknisk område.


Uddannelsen omfatter teoretisk og praktisk indhold og afsluttes med en anerkendt eksamen.
Regelmæssige kurser sikrer et højt vidensniveau og garanterer en sikker håndtering af højspændingssystemer på lang sigt.

 

Sundhedsmæssig egnethed anbefales til arbejde på højspændingssystemer. Egnethedstesten udføres inden for rammerne af det operationelle ansvar og er baseret på de generelle arbejdsmiljøbestemmelser.

 

De foreskrevne personlige værnemidler (PPE) skal bruges til alt arbejde i området omkring højspændingssystemet.

 

En højspændingsspecialist (FHV) kan også påtage sig ledelses- og tilsynsopgaver. Dette omfatter udførelse af instruktioner, overvågning af sikkerhedsrelevante foranstaltninger og tilvejebringelse og kontrol af det nødvendige sikkerhedsudstyr. Disse opgaver skal tildeles skriftligt af arbejdsgiveren.

Niveau 3S - Kvalificeret person til arbejde på spændingsførende højspændingssystemer

Dette niveau giver tilladelse til at arbejde på højspændingssystemer under spænding.

 

Det omfatter:
 

  • fejlfinding og målinger,hvis der ikke tilføjes spænding til køretøjet, eller hvis det ikke kan fastslås, at der ikke er spænding
  • samt arbejde på højspændingsbatterienheder under spænding
  • og højspændingstest i henhold til producentens specifikationer.

 

Arbejde af denne type må kun udføres af specialuddannet personale med personlige værnemidler (PPE) og en anden sikkerhedsperson. I den forbindelse skal sikkerhedsforskrifterne fra bilproducenten følges.

Arbejde på spændingsførende højspændingssystemer omfatter alle aktiviteter, hvor personer og deres kropsdele eller genstande som værktøj, udstyr eller hjælpemidler kan komme i kontakt med højspændingskomponenter eller -dele, hvis det ikke kan sikres, at de er spændingsløse, f.eks. i tilfælde af elkøretøjer, der er involveret i ulykker. I sådanne tilfælde skal man altid regne med, at der er en elektrisk fare.

Ifølge DGUV Information 209-093 kræver kvalificering til niveau 3S en afsluttet uddannelse inden for bil- eller elbranchen og en dokumenteret kvalifikation på niveau 2S. Derudover skal deltagerne være mindst 18 år gamle, have en gyldig førstehjælpsuddannelse inklusive hjerte-lunge-genoplivning og være ved godt helbred til disse arbejdsopgaver.


Kvalificeringen til at arbejde med strømførende højspændingssystemer bygger på niveau 2S og giver dybtgående teoretisk og praktisk viden for at kunne beherske de særlige farer på en sikker måde. Den afsluttes med en teoretisk og praktisk undersøgelse.
Regelmæssig træning er nødvendig for at holde viden opdateret og for at sikre sikker håndtering af højspændingssystemer på lang sigt.

Vedligeholdelse og reparation: Vedligeholdelse og reparation af elkøretøjer - sikkert, struktureret og i overensstemmelse med producentens specifikationer

Arbejde på elektriske køretøjer kræver særlig omhu, selv om der ved første øjekast ikke er tale om højspændingskomponenter. Den tætte sammenkobling af moderne systemer betyder, at selv simple ændringer af konventionelle komponenter kan have indflydelse på højspændingssystemet. En struktureret tilgang, der garanterer alle involverede parters sikkerhed til enhver tid, er derfor afgørende.

Risikovurdering i virksomheden: Grundlag for sikkert arbejde

Der skal foretages en risikovurdering, før arbejdet påbegyndes. Den danner grundlag for alle beskyttelsesforanstaltninger og skal revideres og tilpasses regelmæssigt og i tilfælde af sikkerhedsrelevante ændringer. Ansvaret for dette ligger hos den kompetente og ansvarlige person i virksomheden eller hos arbejdsgiveren.

Forberedelse af arbejdspladsen - så hvert job kan starte sikkert

En sikker arbejdsproces starter med den rette forberedelse:

 

  • Arbejdspladsen skal være ren, tydeligt afgrænset og mærket med advarselsskilte.
  • Personer, der ikke er involveret, skal holdes væk fra farezonen.
  • Alt nødvendigt værktøj og måleudstyr skal være isoleret, testet og egnet til det tilsigtede formål. Løfteplatforme og andet arbejdsudstyr skal også være egnet til brug på elektriske køretøjer.
  • De foreskrevne personlige værnemidler (PPE) skal holdes klar.
  • Afspærring og sikkerhedsmateriale skal være klar. Det omfatter afspærringsbånd, sikkerhedskegler, advarselsskilte og afspærringer til at markere arbejdsområdet.

Personlige værnemidler (PPE) - grundlæggende beskyttelse til alle procedurer

De personlige værnemidler, der skal bruges, afhænger af det arbejde, der skal udføres, og af producentens specifikationer.

 

  • Isolerende handsker i beskyttelsesklasse 0
  • Fuld ansigtsbeskyttelse (hjelm med integreret visir)
  • Flammehæmmende, afledende beskyttelsestøj
  • Isolerende sikkerhedssko


Beskyttelsesudstyret skal kontrolleres for skader før hver brug. Defekt udstyr må ikke bruges.

 

Notat om nødberedskab:
En isolerende redningskrog og en komplet førstehjælpskasse skal være lettilgængelige og i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet. Dette udstyr bruges til hurtig og sikker redning i tilfælde af en elektrisk ulykke og skal kontrolleres regelmæssigt for fuldstændighed og funktion.

Værktøjskrav - derfor må kun testet højspændingsværktøj bruges


Der må kun anvendes godkendt og testet værktøj til arbejde på højspændingsanlæg. De skal overholde de gældende standarder, være isolerede og have en dielektrisk styrke på mindst 1000 V. Det er obligatorisk at foretage en visuel før hver brug. Kun fuldt testet og ubeskadiget værktøj garanterer den nødvendige sikkerhed.

Spændingsisolering - sikre beslutninger før hver reparation

Før du påbegynder vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, skal du altid kontrollere, om køretøjet skal gøres strømløst. Producentens specifikationer skal altid følges. Hvis der er usikkerhed, bør man vælge den sikre rute. Køretøjet skal gøres strømløst i overensstemmelse med producentens anvisninger. Fordi alle trafikanters sikkerhed er af største vigtighed.

De fem sikkerhedsregler - et uundværligt grundlag for alt højspændingsarbejde

Ved arbejde på højspændingsanlæg gælder de anerkendte fem sikkerhedsregler for elektroteknik i tilpasset form:
 

  • Frikobling
  • Sikring mod genstart
  • Konstatering af spændingsfrihed
  • Jording og kortslutning
  • Afdække eller afspærre tilstødende spændingsførende dele.

 

De tre første sikkerhedsregler skal altid overholdes, når der arbejdes på højspændingssystemet. Det afhænger af det enkelte tilfælde, om regel fire og fem også er nødvendige. Producentens specifikationer skal altid overholdes.

Spændingsisolering i praksis - hvad producenter skal skelne mellem, og hvad værksteder skal overveje


Processen med at arbejde på elkøretøjer er forskellig afhængigt af køretøjsproducenten.
Derfor skal de respektive producenters anvisninger altid overholdes ved alt arbejde, også ved udskiftning af 12 volts-komponenter.
Nogle producenter foreskriver, at højspændingssystemet skal være spændingsløst, før der foretages indgreb i køretøjets 12-volts elektriske system, f.eks. ved udskiftning af den intelligente batterisensor. Hvis denne specifikation ikke overholdes, kan højspændingskontakterne åbne under belastning og blive beskadiget som følge heraf.


Selve proceduren for spændingsisolering kan også variere mellem de enkelte producenter.
Mens manglende spænding i et køretøjs højspændingssystem skal kontrolleres og registreres ved hjælp af et passende måleinstrument, bekræftes denne tilstand i et andet ved hjælp af et display eller en meddelelse i kombiinstrumentet, forudsat at højspændingssystemet er fejlfrit.
Køretøjsproducentens aktiverings- og testinstruktioner skal overholdes nøje ved alt arbejde på elkøretøjet.
Det er den eneste måde at sikre, at der ikke er uønskede spændinger til stede, og at der ikke opstår følgeskader på højspændingskontaktorer eller styreenheder.

Facit: Konklusion og fremtidsudsigter

Elektromobilitet er ved at ændre det daglige arbejde på værkstedet fundamentalt. Ud over nye komponenter og diagnostiske procedurer er der primært fokus på sikkerhed. Arbejde på højspændingssystemet må kun udføres af kvalificeret fagpersonale med dokumenteret højspændingsuddannelse. Værksteder, der tidligt sætter sig ind i de tekniske principper, kvalifikationsniveauer og sikkerhedskrav, sikrer sig en afgørende vidensfordel og positionerer sig som kompetente partnere inden for moderne køretøjsteknologi.


Med den yderligere udbredelse af e-mobilitet stiger også behovet for specialiserede teknikere, der sikkert og professionelt kan teste højspændingssystemer og udføre reparationer i henhold til producentens specifikationer. Samtidig vil en stor del af de velkendte systemer blive bevaret. Kombinationen af dokumenteret ekspertise i lavspændingssektoren og målrettet kvalificering i højspændingssegmentet danner grundlaget for sikker håndtering af elektrificerede køretøjer.


Kontinuerlig uddannelse, pålidelig teknisk information og en praktiseret sikkerhedskultur er afgørende for at sikre, at værksteder fortsat kan fungere med succes i elektromobilitetens tidsalder. Forandringerne er allerede i gang og formes aktivt med ekspertise og ansvar.

Yderligere oplysninger om emnerne højspændingssystemer, sikkerhed og kvalificering samt relaterede specialområder kan findes på de følgende temasider: