ECU i moderne køretøjer med LED-forlygter

Nyttig viden og værdifulde tips om elektroniske styreenheder i moderne køretøjer med LED-forlygter.

Digitaliseringen af forlygtesystemer og forskellige funktioners stadig stigende teknologiske kompleksitet stiller stadig højere krav til belysningselektronikken. Den målrettede styring af de enkelte LED'er muliggør optimal lysfordeling og lysstyrke og giver føreren den bedst mulige synlighed på vejen i enhver situation. Desuden forhindrer den præcise styring, at andre trafikanter i nærheden bliver generet.

Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

 

Elektroniske styreenheders opbygning og funktion i moderne køretøjer med LED-forlygter: Opbygning

Ud over de allerede velkendte LED-teknologier som f.eks. kørelys, positionslys, baglygte eller blinklys, er forlygtefunktionerne nærlys og fjernlys i LED-design nu også etableret i køretøjets udvendige belysning. For at sikre disse funktioner er der behov for yderligere styreenheder.

Disse såkaldte lysstyreenheders hovedopgave er at styre og overvåge de enkelte lysfunktioner i forlygten. Ud over den centrale styring af alle lysfunktioner udføres også andre koordineringsopgaver, som f.eks. dynamisk justering af lysfordelingen i adaptive belysningssystemer, individuelt i forhold til den pågældende kørselssituation. I køretøjer med fjernlysassistent styrer de styreenheder, der er forbundet i systemet, styringen af de enkelte lysdioder pr. forlygte afhængigt af situationen og behovet. Lysintensiteten reguleres således individuelt.

Den nyeste generation af forlygter, som f.eks. i VW Touareg, Audi A8 og Audi A7, styres i stigende grad af software.

Afhængigt af køretøjet og systemet kan der anvendes flere forskellige typer styreenheder. styreenhederne er normalt monteret direkte på forlygtehuset.

EN ANDEN TYPE KONSTRUKTION ANVENDES F.EKS. I AUDI

Følgende funktioner realiseres med denne styreenhed:

  • Strømforsyning til nærlys, fjernlys og kørelys i dagtimerne
  • Strømforsyning til den interne periferi med +5 V og +12 V (tre spændingstransformatorer)
  • Retningsgenkendelse højre/venstre
  • Styring af andre funktioner (f.eks. kurvebelysning)
  • Styring af forlygternes ventilatorer
  • Integration af op til syv signalindgange til kodning af temperatur- eller lysklasser

Systemintegration i køretøjet

Kommunikationen i køretøjet med andre BUS-deltagere foregår ved at netværksforbinde forlygternes styreenheder med den indbyggede styreenhed samt med styreenhederne for de enkelte førerassistentsystemer. Lysstyreenhederne kommunikerer via en databus og modtager således de nødvendige oplysninger, som permanent og pålideligt omsættes til den ønskede lysfordeling. Eventuelle systemfejl, der opstår, registreres og lagres i fejlhukommelsen i de overordnede styreenheder.