1. Hvorfor er de tidligere ECE-regulativer blevet suppleret med eller erstattet af FN-regulativerne R148, R149 og R150?

De tidligere ECE-regulativer er i forbindelse med videreudviklingen af UNECE-regelsættet blevet samlet og moderniseret i FN-regulativerne R148, R149 og R150. Målet var et teknologineutralt regelsæt, der ensartet omfatter både konventionelle lyssystemer og LED-, matrix- og OLED-teknologier samt fremtidige udviklinger. Dermed bliver de lystekniske krav og typegodkendelsen af moderne belysningsanordninger harmoniseret og struktureret på en mere overskuelig måde.

2. Hvilke opgaver opfylder ECE-regulativet R48 sammenlignet med FN-regulativerne R148 og R149?

ECE R48 fastlægger, hvordan belysningsanordninger skal monteres og anvendes på køretøjet. Dette omfatter monteringspositioner, koblingsbetingelser og yderligere systemer såsom lyslængderegulering eller rengøring af forlygter. UN R148 og R149 fastsætter derimod de tekniske krav til de pågældende lygter og deres lystekniske egenskaber.

3. Hvorfor vedrører en typegodkendelse altid det komplette belysningssystem eller den godkendte lygtetype og ikke kun de enkelte komponenter?

De lystekniske egenskaber opstår først gennem samspillet mellem lyskilde, optik, elektronik og software inden for den godkendte lygtetype. Selv små ændringer af en af disse komponenter kan påvirke lysfordelingen, blændegrænsen eller lysfarven. Typegodkendelsen i henhold til de pågældende FN-regulativer vedrører derfor den kontrollerede lygte eller den godkendte systemtype. Kravene til montering af godkendte lygter på køretøjet fastsættes desuden i ECE-regulativet R48.

4. Hvilken betydning har E-godkendelsesmærket for en forlygte eller en lygte?

E-godkendelsesmærket bekræfter, at den pågældende lygte har en gyldig typegodkendelse i henhold til de gældende UNECE-regulativer. Mærkningen oplyser desuden om godkendelsens land samt de tilladte lysfunktioner. Den gør det lettere for værkstederne at identificere godkendte komponenter.

5. Hvorfor kan softwareændringer påvirke typegodkendelsen af et lyssystem?

Ved moderne belysningssystemer er softwaren en del af den godkendte systemfunktion. Den styrer blandt andet lysfordelingen, segmentstyringen og de adaptive funktioner. Ændringer af parametrering eller software kan derfor påvirke de godkendte lysegenskaber og må kun foretages i overensstemmelse med producentens anvisninger.

6. Hvorfor gælder der yderligere lovmæssige krav for matrix-LED-systemer og adaptive lyssystemer?

Adaptive systemer ændrer deres lysfordeling afhængigt af kørselsforholdene og trafiksituationen. For at undgå at blænde andre trafikanter fastsætter de gældende FN-regulativer detaljerede krav til funktion, skiftelogik, blændingsbegrænsning og systemovervågning.

7. Hvorfor er automatisk lyslængderegulering og forlygterengøringsanlæg foreskrevet ved bestemte lyssystemer?

Højtydende lyssystemer genererer høj lysstyrke. Selv små ændringer af køretøjets hældning eller tilsmudsede lygteglas kan medføre en ikke-tilladt blænding. De lovmæssige forskrifter kræver derfor – afhængigt af det pågældende lyssystem – yderligere anordninger for at sikre en lysfordeling i overensstemmelse med standarderne.

8. Hvorfor adskiller de europæiske UNECE-forskrifter sig fra den amerikanske FMVSS 108?

Begge regelsæt har det samme mål om trafiksikkerhed, men adskiller sig med hensyn til de lystekniske krav. Der er for eksempel forskelle med hensyn til lysfordeling, signalvirkning og tilladte koblingsfunktioner. Derfor er kodninger eller komponenter fra forskellige markeder ikke umiddelbart kompatible med hinanden.

9. Hvorfor må LED- og OLED-lygter ofte ikke repareres?

De lystekniske egenskaber kontrolleres og godkendes for det komplette modul eller den godkendte lygtetype. Udskiftning af enkelte LED-moduler eller optiske komponenter kan ændre de kontrollerede egenskaber. Uden en reparationsprocedure, der er godkendt af køretøjs- eller lygteproducenten, kan overensstemmelsen med typegodkendelsen derfor som regel ikke længere sikres. Værksteder bør derfor følge de pågældende anvisninger fra producenten.

10. Hvilken betydning har ECE- og FN-regulativer for diagnosen i hverdagen på værkstedet?

Forskrifterne fastsætter ikke blot krav til konstruktionen, men også til det samlede systems funktion. Ved diagnosen skal der derfor foretages en samlet vurdering af mekaniske, elektroniske og softwarebaserede faktorer. En reparation, der er i overensstemmelse med standarderne, omfatter derfor ofte ikke blot udskiftning af komponenter, men også kodning, kalibrering og funktionskontrol.

ECE-standarder for køretøjsbelysning – praksisrelevante aspekter for værksteder

ECE- og FN-regulativer fastsætter moderne belysningssystemer:
Forskrifterne i ECE R48 samt UN R148 og UN R149 regulerer montering, lysfunktioner og tekniske krav til moderne køretøjsbelysning og danner grundlaget for diagnose, reparation og vedligeholdelse på værkstedet.
Hardware, software og kodning udgør en helhed:
Den godkendte lysfunktion opstår først gennem samspillet mellem lyskilde, optik, elektronik, software og køretøjsspecifik kodning. Selv fejlbehæftede parametreringer kan begrænse eller deaktivere adaptive lysfunktioner.
Værkstedarbejde påvirker lysfunktionen:
Arbejde på forlygter, chassis, karrosseri, sensorer eller styreenheder kan nødvendiggøre kodninger, kalibreringer eller en ny indstilling. En afsluttende funktionskontrol sikrer, at belysningssystemet opfylder de lovmæssige krav.
Kun godkendte komponenter får typegodkendelse:
Ikke-godkendte LED-eftermonteringer samt delreparationer på typegodkendte LED- eller OLED-lygter ændrer den godkendte konstruktion. Uden godkendte reparationsprocedurer bør hele lygteenheden derfor udskiftes.
Kalibrering og softwarekontrol er en fast del af diagnosen:
Efter reparationer eller softwareopdateringer skal sensorer, kodning, lyslængderegulering og lysbillede kontrolleres i henhold til producentens anvisninger, da ændrede lysfunktioner ikke nødvendigvis er tegn på en teknisk defekt.

De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

Moderne køretøjsbelysningssystemer som LED-, matrix- og OLED-systemer eller adaptive fjernlyssystemer er i dag en væsentlig del af den aktive køretøjssikkerhed. Samtidig stiger de lovmæssige krav til disse systemer kontinuerligt. ECE- og FN-regulativer fastsætter ikke blot belysningens tekniske udførelse, men også dens montering, softwarefunktioner og diagnoseevne. For værksteder betyder dette, at selv mindre indgreb som kodning, softwareopdateringer eller kalibreringer kan have direkte indvirkning på den godkendte lysfunktion. Fejl opstår ofte ikke på grund af defekte komponenter, men på grund af afvigelser i systemkonfigurationen. En grundlæggende forståelse af de relevante bestemmelser er derfor uundværlig for diagnose, reparation og vedligeholdelse af moderne belysningssystemer.

Grundprincipper for ECE- og FN-regulativer

Fra klassiske ECE-regulativer til moderne FN-forskrifter

Den stigende udbredelse af LED-, matrix- og OLED-systemer har medført store ændringer i de lystekniske krav til køretøjet. Tidligere særregulativer for forskellige lygtetyper kunne kun i begrænset omfang afspejle moderne, softwarestyrede systemer. Derfor er en lang række forskrifter inden for UNECE blevet samlet og moderniseret. I dag udgør især FN-regulativerne R148, R149 og R150 grundlaget for moderne køretøjsbelysning. Samtidig er ECE R48 fortsat den centrale monteringsforskrift for belysningsanordninger.

Betydningen af ECE R48, UN R148 og UN R149

ECE R48 regulerer monteringen af belysningssystemer i køretøjer. Dette omfatter monteringspositioner, synlighedsvinkler, koblingslogik samt krav til automatiske lyslængdereguleringer og rengøringsanlæg. UN R148 beskriver de tekniske krav til lyssignalanordninger såsom bremselygter eller blinklys. UN R149 fastsætter derimod kravene til moderne kørebanebelysningssystemer såsom matrix- eller adaptive LED-forlygter. For værksteder betyder dette, at både den mekaniske montering og den elektroniske funktion skal overholde de lovmæssige krav.

Forskelle mellem europæiske og amerikanske forskrifter

I Europa gælder UNECE-regulativerne som grundlag for typegodkendelsen. I USA anvendes derimod FMVSS 108. Derudover anvendes SAE-standarder til den tekniske dimensionering. Der er især forskelle med hensyn til lysfordeling og signalfunktioner. Mens europæiske systemer overvejende anvender asymmetriske lysbilleder, er amerikanske systemer traditionelt baseret på bredere lysfordelinger. Især ved importerede køretøjer eller kodninger til andre markeder kan dette føre til konfigurationer, som ikke er tilladte.

Moderne belysningssystemer som en funktionel enhed

Samspillet mellem hardware, software og kodning

Moderne forlygtesystemer består af en lyskilde, optik, elektronik og software. Først ved samspillet mellem disse komponenter skabes den godkendte lysfunktion. Styreenhederne definerer parametre som lysfordeling, segmentstyring og lysstyrke. Derudover foretages der en køretøjsspecifik kodning. Hvis en forlygte monteres uden den korrekte parametrering, kan adaptive funktioner være begrænset eller deaktiveret. Reservedele, der udvendigt er identiske, giver heller ikke nødvendigvis den samme lysfordeling uden den passende software.

Typegodkendelsens betydning i hverdagen på værkstedet

Typegodkendelsen vedrører altid det komplette lystekniske system. Ændringer af lyskilde, software eller kodning kan derfor påvirke godkendelsen. Særligt relevant er ikke-godkendte LED-eftermonteringer eller ændringer af signalfunktioner. Selv mindre afvigelser i blændegrænser eller lysfarve kan ligge uden for de tilladte tolerancer.

Værksteder bør derfor udelukkende anvende godkendte komponenter og dokumentere reparationer.

Indvirkning af typisk værkstedsarbejde på lysfunktionen

Moderne belysningssystemer er tæt forbundet med køretøjets elektronik og andre førerassistentsystemer. Dermed er værkstedsarbejde ikke længere udelukkende begrænset til udskiftning af mekaniske komponenter. Selv indgreb i styreenheder, sensorer eller chassiskomponenter kan påvirke køretøjsbelysningens funktion og nødvendiggøre en ny parametrering eller kalibrering.

Et typisk eksempel er udskiftning af en LED- eller matrix-forlygte. Selvom der monteres en original reservedel af samme konstruktion, skal køretøjsspecifikke parametre såsom lysfordeling, referenceposition eller udstyrsomfang overtages i styreenheden. Hvis denne kodning ikke foretages eller kun foretages delvis, er det ofte kun forlygtens grundlæggende funktioner, der er tilgængelige. Adaptive funktioner som blændfrit fjernlys, kurvelys eller variabel lysfordeling kan forblive deaktiveret eller fungere fejlbehæftet.

Karrosseriarbejde kan også påvirke lysfunktionen. Selv små ændringer i monteringspositionen for en forlygte eller et frontkamera kan medføre, at de nominelle værdier for lysfordeling eller omgivelsesregistrering ikke længere overholdes. Efter reparationer i frontområdet, udskiftning af forruden eller arbejde på kofangeren er det derfor ofte nødvendigt at kalibrere de berørte systemer.

Derudover har ændringer af køretøjsniveauet indvirkning på forlygternes indstilling. Reparationer på chassiset, udskiftning af chassiskomponenter eller ændringer af køretøjets højde påvirker den automatiske lyslængderegulering. Hvis der ikke tages højde for disse ændringer, eller hvis grundindstillingen ikke gennemføres på ny, kan lysbilledet afvige fra de tilladte krav.

Softwareopdateringer får også stadig større betydning i hverdagen på værkstedet. Køretøjsproducenter opdaterer regelmæssigt styresoftwaren i belysningssystemer for at optimere funktioner, implementere lovmæssige krav eller afhjælpe kendte fejl. Efter en opdatering kan parametre som segmentstyring, lysfordeling eller blændegrænser ændre sig. Et subjektivt ændret lysbillede udgør ikke nødvendigvis en teknisk mangel, men kan være en følge af en opdateret softwareversion.

Efter hver reparation eller programmering bør der derfor foretages en fuldstændig funktionskontrol. Dette omfatter udlæsning af fejlhukommelsen, kontrol af kodningen, kontrol af lyslængdereguleringen samt kontrol af lysbilledet med et forlygtejusteringsenhed. Ved adaptive lyssystemer anbefales det desuden at foretage en funktionskontrol af den kamera- eller sensorbaserede lysstyring. Kun gennem denne afsluttende kontrol kan det sikres, at belysningssystemet igen svarer til den godkendte systemkonfiguration, og at alle lovmæssige krav er opfyldt.

Arbejde på chassiset, på køretøjets front eller på køretøjets elektronik bør som udgangspunkt vurderes med henblik på, om det kan have indvirkning på belysningssystemet. En afsluttende kodning, kalibrering eller funktionskontrol er ofte lige så vigtig som selve udskiftningen af komponenterne.

Typiske fejlkilder og lovmæssige krav

LED-eftermonteringer og ikke-godkendte lyskilder

Ikke-godkendte LED-retrofit-pærer er blandt de hyppigste fejlkilder i hverdagen på værkstedet. Lyskilde, optik og elektronik udgør konstruktionsmæssigt en kontrolleret enhed. Selv små ændringer påvirker lysfordelingen og grænsen mellem lys og mørke. Dette kan medføre øget blænding eller ikke-tilladte lysfarver. Systemer, der subjektivt virker lysere, opfylder derfor ikke automatisk de lovmæssige krav. Brug af komponenter, der ikke er godkendt, medfører, at ibrugtagningstilladelsen bortfalder.

Delreparationer på LED- og OLED-lygter

Moderne LED- og OLED-lygter kontrolleres og godkendes som et komplet lysteknisk modul i forbindelse med typegodkendelsen. Godkendelsen omfatter hele systemet bestående af lyskilde, optik, lysledere, elektronik, hus og den deraf følgende lysfordeling. Kun ved samspillet mellem alle komponenter sikres de foreskrevne lystekniske egenskaber med hensyn til lysstyrke, lysfarve, luminans og signalsynlighed.

Derfor er delreparationer på typegodkendte LED- og OLED-lygter som udgangspunkt ikke tilladte. Udskiftning af enkelte LED-moduler, OLED-flader, lysledere eller elektroniske komponenter ændrer lygtens godkendte konstruktionstype. Selv hvis funktionen af enkelte lyssegmenter kan genoprettes, svarer lygten efterfølgende ikke nødvendigvis til den oprindeligt kontrollerede udførelse.

Derudover er moderne LED- og OLED-lygter ofte udført som indkapslede moduler. Lysmoduler, styreelektronik og optiske elementer er permanent forbundet med hinanden og kan ikke adskilles uden at blive ødelagt. Derfor leverer mange køretøjsproducenter ikke enkelte reparationskomponenter, men udelukkende komplette lygteenheder.

Praktisk eksempel

Efter en let påkørsel er det kun et udvendigt lyssegment, der er blevet beskadiget på en LED-baglygte. De øvrige funktioner fungerer fortsat fejlfrit. Da lygten imidlertid er typegodkendt som et komplet modul, og køretøjsproducenten ikke lægger op til reparation af enkelte komponenter, udskiftes hele baglygten. Dermed bevares den godkendte lysfunktion, herunder lysfordeling, lysfarve og signalsynlighed.

Inden en reparation bør det som udgangspunkt kontrolleres, om køretøjsproducenten lægger op til en godkendt reparationsprocedure for den pågældende lygte. Hvis den pågældende godkendelse ikke foreligger, bør den komplette lygteenhed udskiftes. Dette sikrer, at de lystekniske egenskaber og kravene i typegodkendelsen bevares fuldt ud.

Monteringsforskrifter og sikkerhedsrelevante systemer

Højtydende forlygtesystemer er underlagt yderligere monteringsforskrifter. Dertil hører en automatisk lyslængderegulering samt funktionsdygtige rengøringsanlæg. Fejlbehæftede niveausensorer eller manglende initialiseringer fører ofte til reklamationer. Selv med et korrekt lysbillede kan gyldigheden være begrænset, hvis disse systemer ikke fungerer korrekt. Efter reparationer bør der derfor altid foretages en fuldstændig funktionskontrol.

Sensorer, kalibrering og software i praksis

Funktionsprincip for adaptive lyssystemer

Adaptive lyssystemer arbejder med kameraer og elektronisk segmentstyring. Sensorer registrerer andre trafikanter og tilpasser automatisk lysfordelingen. Enkelte områder af fjernlyset kan målrettet slukkes, uden at resten af kørebanen bliver mørkere. Funktionen er baseret på en kontinuerlig kommunikation mellem kamera, styreenhed og forlygtemodul. Fejlbehæftede sensordata medfører ofte en deaktivering af de adaptive funktioner.

Kalibrering efter reparationsarbejde

Efter arbejde på forrude, chassis eller køretøjsstruktur er det ofte nødvendigt at foretage en kalibrering. Ændringer i sensorpositionen påvirker opfattelsen af omgivelserne og dermed lysstyringen. Hvis der ikke foretages en kalibrering, skifter systemet ofte til en sikker driftstilstand. I praksis kommer dette ofte til udtryk ved, at nærlyset forbliver tændt, selvom der er en matrix-funktion. Kalibreringen foretages ved hjælp af egnet diagnoseudstyr i henhold til producentens anvisninger.

Kontrol af lysbillede efter softwareopdatering

Softwareopdateringer har i stigende grad også indvirkning på lystekniske funktioner. Efter en opdatering kan lysfordelingen ændre sig, uden at der foreligger en teknisk defekt. I sådanne tilfælde bør softwareversion og systemparametre først kontrolleres. Derefter foretages der en kontrol af lyslængdereguleringen samt en visuel kontrol med forlygtejusteringsenheden. Det er altid producentens aktuelle anvisninger, der er afgørende, og ikke det tidligere subjektive indtryk af lysbilledet.

Praktisk eksempel:

Efter en servicekampagne får et køretøj med matrix-LED-forlygter en opdateret software til lysstyreenheden. Nogle dage senere indsendes der en reklamation, da kørebanebelysningen subjektivt opleves kortere og mindre lys.

Ved diagnosen kontrolleres først den aktuelle softwareversion og fejlhukommelsen. Derefter foretages kontrollen af lyslængdereguleringen og af lysbilledet med en forlygtejusteringsenhed. Alle måleværdier ligger inden for producentens anvisninger, og de adaptive fjernlysfunktioner fungerer desuden korrekt.

Årsagen til den ændrede opfattelse er en lysstrategi, der er tilpasset af køretøjsproducenten. I forbindelse med softwareopdateringen er segmentstyringen og blændegrænserne blevet tilpasset de aktuelle godkendelseskrav. Lysfordelingen adskiller sig dermed en smule fra den tidligere softwareversion, men overholder fuldt ud de gældende lovmæssige krav.

Dette eksempel viser, at et subjektivt forandret lysbillede ikke nødvendigvis tyder på en defekt i forlygten. Før udskiftning af komponenter bør softwareversionen, parametreringen og systemfunktionerne derfor altid kontrolleres. Kun på den måde kan der skelnes mellem en softwaretilpasning i overensstemmelse med standarderne og en egentlig fejlfunktion.

Facit

ECE- og FN-regulativer er i dag en fast del af hverdagen på værkstedet. Moderne belysningssystemer består af mekaniske, elektroniske og softwarestyrede komponenter, der tilsammen skaber den godkendte lysfunktion. Mange fejl skyldes ikke defekte komponenter, men fejlbehæftede kodninger, manglende kalibreringer eller ikke-tilladte ændringer af systemet. En struktureret diagnose samt overholdelse af producentens anvisninger bidrager til at undgå reklamationer og sikre driftssikkerheden i moderne belysningssystemer.

De oplysninger, illustrationer og eksempler på anvendelse, der præsenteres i dette indlæg, har udelukkende til formål at formidle tekniske sammenhænge og give en generel forståelse af moderne køretøjsbelysning og af de underliggende ECE- og FN-regulativer. De erstatter ikke køretøjsspecifikke anvisninger vedrørende reparation, kontrol eller indstilling.

Arbejde på belysningssystemer, førerassistentsystemer samt disse systemers sensorer og styreenheder må udelukkende udføres i overensstemmelse med anvisningerne fra den pågældende køretøjsproducent og under anvendelse af egnet diagnose- og kalibreringsteknik. I den forbindelse skal de gældende lovbestemmelser samt de til enhver tid gældende producentoplysninger overholdes.

Køretøjsudstyr, systemfunktioner og diagnoseprocedurer kan variere afhængigt af producent, model, produktionsår og softwareversion. Derfor er køretøjsproducentens aktuelle reparations- og serviceoplysninger altid gældende.

Yderligere oplysninger

Du finder yderligere oplysninger om emnet på følgende temasider:

Lysteknik - grundprincipper & lystekniske størrelser | HELLA

Forlygter - komponenter, typer, forskrifter | HELLA

Indstilling og udskiftning af LED-forlygter | HELLA

CSC-Tool PRO – fuldt digital ADAS-kalibrering | Hella Gutmann

FAQ – ECE-standarder og lovmæssige grundlag for moderne køretøjsbelysning

Find reservedele

Registreringsnummer Manuel køretøjsidentifikation OE-nr.

Find reservedele

Simpel identifikation af køretøjer med KBA-nummer Bestem også reservedele med OE-numre Detaljerede produktoplysninger Find grossister i nærheden af dig