Elektrisk bagklapsdrev – fejlfinding og diagnose i hverdagen på værkstedet
Overblik over de vigtigste fakta
Det elektriske bagklapsdrev gør det muligt at åbne og lukke bagklappen automatisk og øger brugervenligheden. I hverdagen på værkstedet er fejlfinding dog ofte i fokus, når bagklappen ikke længere åbner eller lukker korrekt.
Diagnosen begynder som regel med en visuel og funktionel kontrol. Derefter udlæses fejlhukommelsen, og fejlen indsnævres målrettet ved hjælp af parameterværdier samt yderligere elektriske kontroller. På denne måde kan typiske fejlårsager registreres systematisk på det elektriske bagklapsdrev.
Dette indlæg beskriver opbygningen og funktionsprincippet for det elektriske bagklapsdrev og viser typiske fejlårsager samt muligheder for diagnose i hverdagen på værkstedet.
Vigtig sikkerhedsinformation
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
Elektrisk bagklapsdrev i køretøjet – funktion og anvendelse
Det elektriske bagklapsdrev er en del af karrosseri- og komfortelektronikken i moderne køretøjer. Det giver mulighed for automatisk åbning og lukning.
Betjeningen kan ske via forskellige signalkilder afhængigt af køretøjets udstyr. Det omfatter:
- Knapper i kabinen
- Udvendig knap på bagklappen
- Trådløs fjernbetjening
Ved køretøjer med dette udstyr kan bagklappen også betjenes ved hjælp af en bevægelsessensor i området omkring den bageste kofanger.
Under bevægelsen overvåger styreenheden løbende position og belastning for at registrere slutpositioner og opdage forhindringer. Hvis der registreres modstand, standser bevægelsen eller vender kortvarigt for at forhindre, at noget kommer i klemme.
Afhængigt af køretøjskoncept anvendes der forskellige systemvarianter. Ofte arbejder en elektrisk aktuator sammen med en gasfjeder, der overtager en del af bagklappens tyngdekraft. I andre systemudførelser anvendes der to elektrisk drevne aktuatorer, som udfører bevægelsen sammen.
Opbygning og funktionsprincip for det elektriske bagklapsdrev
Typiske fejlårsager og symptomer på det elektriske bagklapsdrev
Det elektriske bagklapsdrev er under drift af køretøjet udsat for forskellige mekaniske og elektriske belastninger. Med tiden kan der opstå fejlfunktioner som følge af miljøpåvirkninger, slitage eller elektriske forstyrrelser.
Oversigt over symptomer og mulige årsager
| Symptom | Mulig årsag |
| Bagklappen kan ikke åbnes eller lukkes automatisk | Afbrydelse af spændingsforsyningen, defekt sikring, beskadigede ledninger i ledningsnettet, stikforbindelsesproblemer, defekt i aktuatoren eller styreenheden |
| Åbningen eller lukningen starter, men afbrydes under bevægelsen | Registrering af forhindringer på grund af øget motorbelastning, mekanik, der går trægt, slidt gasfjeder, fejlbehæftet initialisering af slutpositionen |
| Bagklappen stopper kort efter, at bevægelsen er startet, eller kører tilbage igen | Aktivering af klembeskyttelsen som følge af øget belastning, mekanisk blokering |
| Bagklappen når ikke helt ud i åben eller lukket position | Fejlbehæftet tilpasning af slutpositionen, spændingsfald under betjeningen |
| Bevægelsen er rykvis eller ujævn | Slitage eller beskadigelse af spindelmekanik i aktuatoren |
| Usædvanlig støj under betjening | Mekanisk slitage i aktuatoren eller beskadigede gearkomponenter |
Diagnose af bagklapsdrev i hverdagen på værkstedet
Fejlfindingen på det elektriske bagklapsdrev foregår systematisk i hverdagen på værkstedet. Den bliver nødvendig, hvis bagklappen ikke længere åbner eller lukker korrekt.
I praksis begynder fejlfindingen med en visuel og funktionel kontrol. Derefter udlæses fejlhukommelsen, og fejlen indsnævres målrettet ved hjælp af yderligere diagnosetrin.
Dertil hører især følgende:
- Analyse af fejlhukommelsen
- Parameterforespørgsel
- Elektrisk kontrol
Ved at kombinere disse diagnosetrin kan fejl i bagklapsdrevet for det meste afgrænses entydigt.
Vedligeholdelses- og reparationsanvisninger for det elektriske bagklapsdrev
Montering og afmontering af det elektriske bagklapsdrev må udelukkende udføres af uddannet fagpersonale. Inden arbejdet påbegyndes, skal det sikres, at aktuatoren er egnet til den pågældende køretøjstype og overholder køretøjsproducentens tekniske specifikationer.
Derefter skal den elektriske stikforbindelse afbrydes. Derudover skal bagklappen sikres med en passende støtte eller holdes fast af en anden person.
Inden afmontering bør aktuatoren kontrolleres for synlige skader. Da der indvendigt er en forspændt fjeder, kan en ukontrolleret løsning medføre personskader eller skader på køretøjet.
Når fastgørelsen på kuglebolten løsnes, skal man sørge for, at låsen på fastgørelseshovedet låses forsigtigt op. Ved montering skal fastgørelseshovedet derefter placeres korrekt på kuglebolten igen og låses sikkert fast.
Efter udskiftning af et bagklapsdrev bør der foretages en tilpasning ved hjælp af en diagnoseenhed, så styreenheden kan indlære bagklappens slutpositioner på ny.
Følg som udgangspunkt vedligeholdelses- og reparationsanvisningerne fra den pågældende køretøjsproducent.
Sikkerhedsinformation hybrid-/elbiler:
Arbejde på hybrid- og elbiler må kun udføres af personer, der er instrueret i elektroteknik og har de nødvendige kvalifikationer. Forkert håndtering kan medføre livsfarlige situationer. De pågældende landespecifikke love og forskrifter vedrørende arbejde på højspændingsanlæg skal overholdes.
Bemærk:
De forskellige diagnosemuligheder er vist med diagnoseenheden mega macs X som eksempel. De aktuelle testmuligheder og funktionsantal kan være forskellige afhængigt af bilproducent og afhænger af den pågældende systemkonfiguration af styreenheden. Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser bruges kun til forklaring og illustration af teksten og kan ikke anvendes som grundlag for reparation af en given bil.
FAQ – ofte stillede tekniske spørgsmål og svar om det elektriske bagklapsdrev
Det er typisk, at bagklappen ikke når sine slutpositioner eller stopper bevægelser for tidligt. Styreenheden arbejder med forkerte referenceværdier for øvre og nedre slutposition. Dette medfører, at tildelingen af position ikke længere stemmer i karakteristikken, hvilket medfører fejlafbrydelser eller ufuldstændige bevægelsescyklusser.
Ledningsnettet er konstant udsat for bøjnings- og torsionsbevægelser i overgangen mellem karrosseriet og bagklappen. Disse cykliske belastninger fører på lang sigt til materialetræthed. Det gælder især ledninger med mindre tværsnit eller utilstrækkelig trækaflastning i området omkring manchetten.
Gasfjederen overtager en del af bagklappens tyngdekraft. Når fjederkraften aftager, stiger den mekaniske belastning på den elektriske aktuator betydeligt. Dette medfører øget strømforbrug, langsommere bevægelse og hyppig aktivering af klembeskyttelsen, selvom der ikke er nogen egentlig forhindring.
Hall-sensorer leverer oplysninger om aktuatorens position og bevægelse. De er afgørende for reguleringen af hastighed, slutpositioner og klembeskyttelse. Manglende eller ikke-plausible signaler fører til forkert fortolkning af positionen, hvilket kan medføre, at bevægelser afbrydes, eller at sikkerhedsfunktioner udløses.
Selv små deformationer eller spændinger medfører asymmetriske belastninger i bevægelsen. Dette medfører en ujævn kraftfordeling på aktuatoren og påvirker strømforbruget og positionsreguleringen. Sådanne effekter kan ved diagnosen give indtryk af et problem med aktuatoren, selvom årsagen findes i en mekanisk sammenhæng.
Styreenheden gemmer slutpositioner og referenceværdier køretøjsspecifikt. Efter udskiftning af aktuator eller styreenhed er disse værdier ikke længere gyldige. Uden initialisering arbejder systemet med forkerte parametre, hvilket kan føre til fejlfunktioner såsom ufuldstændig åbning, fejlafbrydelser eller sikkerhedsafbrydelser.
Hængsler og lejer har stor indflydelse på bagklappens bevægelsesmodstand. Øget friktion eller slitage medfører en ekstra belastning af aktuatoren. Dette har direkte indvirkning på strømforbruget og reguleringsforløbet og kan føre til funktionsafvigelser eller frakoblinger.
Korrosion eller løse kontakter medfører øget overgangsmodstand og kan påvirke spændingsforsyningen og signaloverførslen. Dette medfører ikke-plausible sensorværdier eller afbrydelser i bevægelsen. I mange tilfælde viser dette sig ved sporadiske fejlfunktioner eller fejlregistreringer i styreenheden.
Hvor nyttig er denne artikel for dig?
Succes
Succes
Succes
Succes
Fejl
Fortæl os, hvad du ikke kunne lide.
Tak for din feedback!
Forkert Captcha
Der opstod en fejl
Yderligere tekniske informationer


Yderligere produkter



