Ved efterbehandling af udstødningsgasser forstås de processer, der renser udstødningsgasserne mekanisk, katalytisk eller kemisk, efter at de har forladt forbrændingskammeret.
Efterbehandlingen foretages for at omdanne de forurenende stoffer, der produceres under forbrændingen, til uskadelige udstødningsgasser. Komponenter til efterbehandling af udstødningsgasser omfatter katalysatorer og partikelfiltre. I dag kan begge komponenter monteres på en benzinmotor med direkte indsprøjtning såvel som på en dieselmotor.
Følgende systemer kan f.eks. installeres i udstødningsrøret for at reducere forurenende stoffer:
Benzinmotor
Dieselmotor
Afhængigt af køretøjets fabrikant og system kan der udføres forskellige procedurer til regenerering af partikelfiltre.
Passiv regenerering
Passiv regenerering finder sted, så snart udstødningsgassens temperatur i partikelfilteret når en værdi på 350 - 500 °C ved motorvejskørsel med højere hastigheder.
Aktiv regenerering
Aktiv regenerering udføres af motorstyringen. Når partikelfilterets belastningsgrænse er nået, hæves udstødningsgassens temperatur målrettet til 600-650 °C via motorstyringsenheden for at brænde sodpartiklerne af.
Tvungen regenerering
Denne type regenerering kan udføres af et værksted via et diagnoseapparat i henhold til de angivne instruktioner.
NOx-lagringskatalysatoren anvendes i dieselmotorer og benzinmotorer med direkte indsprøjtning. Katalysatoren har et katalytisk lag af stoffer som f.eks. kaliumoxid eller bariumoxid, der binder nitrogenoxidmolekyler. Så snart lagringskatalysatoren har nået en vis absorptionsgrænse, gør motorstyreenheden luft-brændstofblandingen federe, hvorved udstødningsgassens temperatur øges. Den ændrede udstødningsgassammensætning fører til regenerering, hvorved nitrogenoxiderne (NOx) reduceres til nitrogen (N2) og vand (H2O).
Moderne systemer til efterbehandling af udstødningsgasser består ikke kun af komponenterne i udstødningssystemet, men kræver også forskellige sensorer til at overvåge udstødningsgassammensætningen og videregive deres oplysninger til motorstyringen.
Før der påbegyndes en diagnose af styreenheder på køretøjet, skal der først foretages en visuel inspektion af hele udstødningssystemet. Udvendige skader bemærkes normalt allerede ved ændret støjudvikling og kan skyldes revner eller rust i rør, samlinger eller lyddæmpere. Støj, der kommer indefra systemkomponenterne, kan lokaliseres ved at ryste eller banke på den pågældende komponent. I denne forbindelse skal naturligvis også samlinger, varmeskjolde og gummiophæng kontrolleres. Ikke at forglemme er også udstødningsgasfølerne, som kan være monteret fordelt over hele systemets forløb. Ledninger eller elektriske stikforbindelser kan være blevet beskadiget her på grund af miljøpåvirkninger som f.eks. snavs, vand eller vejsalt.
Funktionskontrollen af indsprøjtningssystemet eller efterbehandlingen af udstødningsgassen kan kun udføres med et egnet diagnoseapparat.
Funktionen af de enkelte komponenter til efterbehandling af udstødningsgasser overvåges via sensorer og overføres til den respektive overordnede systemstyringsenhed. Fejl lagres i motorstyreenhedens fejlhukommelse, hvorfra de kan udlæses med et diagnoseapparat. Alt efter bilmodel og system kan der vælges yderligere funktioner som parametre og aktuatortest, som kan vises i diagnoseenheden. Dataene fra styreenhedskommunikationen er grundlaget for den egentlige fejlfinding og en vellykket reparation. Desuden kan udstødningsgasværdierne kontrolleres og vurderes via en måling i enden af udstødningsrøret.
De følgende diagnoseinformationer vises med en Mercedes-Benz E350 24V CDI (212) og en VW Golf 5 Plus som eksempel.
I denne funktion kan fejlkoderne i fejlhukommelsen udlæses og slettes. Desuden kan informationer om fejlkoden udlæses.
I vores eksempel er der registreret en defekt NOx-sensor, hvorved fejlkoden P220317 er lagt i fejlhukommelsen.
I denne funktion kan aktuelle målte værdier som f.eks. motoromdrejningstal, temperatur eller status for de enkelte udstødningsgaskomponenter vælges og vises.
Systemspecifikke informationer fra køretøjsinformationerne kan benyttes ved fejlfinding. Her kan f.eks. en systemoversigt over efterbehandlingen af udstødningsgassen bruges til yderligere fejlfinding.
