Eksosrecirkulation (EGR-ventil) i motorkøretøjer – opbygning, diagnose og udskiftningsvejledning

De skærpede lovkrav gør det nødvendigt at reducere emissionerne fra udstødningen yderligere. Det gælder for både benzin- og dieselmotorer. Emissionerne af kvælstofoxider reduceres ved hjælp af udstødningsrecirkulation. For benzinmotorer reducerer det også brændstofforbruget ved dellast.

Ved høje temperaturer i forbrændingskammeret dannes der kvælstofoxider i forbrændingsmotorer. Ved at føre en del af udstødningsgassen tilbage til den friske indsugningsluft sænkes forbrændingstemperaturen i forbrændingskammeret. Den lavere forbrændingstemperatur medfører, at der dannes færre kvælstofoxider.
Andelen af tilbageføring af udstødningsgas for diesel- og benzinmotorer fremgår af nedenstående skema:

Man skelner mellem to typer af udstødningsrecirkulation: „indre“ og „ydre“ udstødningsrecirkulation.

Ved den indre udstødningsrecirkulation sker blandingen af udstødningsgas og frisk gas i selve forbrændingskammeret. I alle firetaksmotorer opnås det ved et tilsigtet overlap mellem indsugnings- og udstødningsventilerne. Som følge af konstruktionen er recirkulationsmængden ganske lille, og den kan også kun påvirkes i ringe grad. Det er først efter udvikling af variable ventiltider, at man kan påvirke recirkulationsmængden aktivt, afhængigt af belastning og omdrejningstal.

Den ydre udstødningsrecirkulation sker med en ekstra rørforbindelse mellem udstødningsmanifolden / -røret og indsugningsmanifolden samt EGR-ventilen.

For at kunne påvirke recirkulationsmængden bedre, blev der monteret pneumatiske tilbageslags- og trykbegrænsningsventiler samt forsinkelsesventiler. I nogle systemer benyttede man tillige modtrykket i udstødningen som styresignal for vakuumdåsen. Udstødningsrecirkulationen slås helt fra i mange driftstilstande. Det er muligt i kraft af, at der er monteret elektriske skifteventiler i styrerørsledningen. På trods af disse muligheder for påvirkning var systemet stadig afhængigt af motorens belastning og det heraf følgende undertryk i indsugningen til styring af vakuumdåsen.

Kontrollen af undertryksstyrede EGR-ventiler på benzinmotorer skal foretages på følgende måde:

Med holdende motor. træk undertrykslangen af, og tilslut håndvakuumpumpen. Opbyg et undertryk på ca. 300 mbar. Hvis ventilen er i orden, må undertrykket ikke falde i løbet af 5 minutter. Gentag prøven med kørende, driftsvarm motor. Ved en trykforskel på ca. 300 mbar skal tomgangen blive dårligere, eller motoren skal gå i stå.

Hvis ventilen har en temperatursensor, skal den også kontrolleres. Det gøres ved at afmontere temperatursensoren og måle modstanden. De omtrentlige modstandsværdier ved de enkelte temperaturer fremgår af følgende tabel:

Temperatur Modstand
20°C > 1000 k Ω
70°C 60 - 280 k Ω
100°C 60 - 120 k Ω

Brug en varmluftpistol eller varmt vand til opvarmning. Kontroller temperaturen med et digitaltermometer, og sammenlign de målte værdier med de foreskrevne værdier.

Ventiler med sideværts forsatte vakuumstudse åbnes kun via den ene studs. De kan være placeret over hinanden eller sideværts forsat i ét plan. Ventiler, hvor vakuumstudsene er placeret over hinanden, fungerer i to trin. Via den øverste studs åbnes ventilen delvist, via den nederste studs åbnes den helt. Ventiler med sideværts forsatte vakuumstudse åbnes kun via den ene studs. Studsene er mærket med farver.

Følgende kombinationer forekommer:

• Sort og brun
• Rød og brun
• Rød og blå

Vakuumtilførslen sker til studsen med rød eller sort mærkning.

Tæthedskontrollen skal foretages under samme betingelser som for ventiler med én membran, men skal foretages for begge vakuumstudse. Ved kontrollen af vakuumtilførslen til ventilen kan håndvakuumpumpen benyttes som manometer. Den tilsluttes til EGR-ventilens forsyningsslange. Det aktuelle tryk vises, når motoren er i gang. Ved ventiler, hvor studsene er placeret over hinanden, skal håndvakuumpumpen tilsluttes til slangen til den nederste studs, ved sideværts forsatte studse skal den tilsluttes til slange til den røde eller den sorte studs.

Nogle EGR-ventiler har et potentiometer til tilbagemelding af ventilens position. Kontrol af EGR-ventilen foretages som beskrevet ovenfor. Kontrollen af potentiometret foretages således.
Træk det 3-polede stik af, og mål den samlede modstand mellem ben 2 og ben 3 på potentiometret med multimetret. Værdien skal ligge mellem 1.500 ohm og 2.500 ohm. Modstanden i glidesporet måles ved at tilslutte multimetret til ben 1 og ben 2. Åbn ventilen langsomt med håndvakuumpumpen. Den målte værdi begynder ved ca. 700 Ohm og vokser til 2.500 ohm

Ved denne kontrol benyttes håndvakuumpumpen ikke til at frembringe undertryk, men som manometer. Træk vakuumslangen fra trykomformeren til EGR-ventilen af trykomformeren, og tilslut vakuumpumpen. Start motoren, og bevæg langsomt stangen til trykomformeren. Visningen på vakuumpumpens manometer skal variere i takt hermed.

Elektriske skifteventiler har tre vakuumstudse. Hvis der kun er to studse i brug, er den tredje studs lukket med en kappe, som ikke må lukke tæt.

Kontrollen sker ved at foretage en gennemgangsprøve med håndvakuumpumpen på udgangsstudsene på skifteventilen. Tilslut vakuumpumpen til en udgangsledning. Hvis der kan opbygges et undertryk, skal skifteventilen have tilført spænding.