Forstå sekundærluftsystemet og diagnosticere fejl målrettet

Sekundærluftsystemet reducerer skadelige stoffer i udstødningsgassen ved koldstart. På denne side får du at vide, nøjagtigt hvordan det fungerer. Desuden kan du læse, hvordan fejl i sekundærluftsystemet gør sig bemærket, og hvordan fejlene kan lokaliseres præcist ved fejlfindingen.

De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

Hvorfor benytter man et sekundærluftsystem?

Dette system reducerer emissionsværdierne yderligere for HC og CO ved koldstart, hvor katalysatoren endnu ikke er aktiv.

For ottomotorer, der kører med støkiometrisk blanding, giver 3-vejs-katalysatorer en konverteringsgrad på over 90 procent. Op til 80 procent af emissionerne ved en kørecyklus genereres i gennemsnit ved koldstart. Da katalysatoren imidlertid først begynder at arbejde effektivt over temperaturer på ca. 300 – 350 °C, skal der benyttes andre metoder til at reducere emissionerne, indtil denne temperatur nås. Det er her, sekundærluft-systemet har sin opgave.

Under forudsætning af, at der er tilstrækkelig resterende ilt i udstødningssystemet , og temperaturen er høj nok, reagerer HC og CO til CO2 og H2O i en følgereaktion.

For at der skal være tilstrækkelig resterende ilt til denne reaktion i koldstartfasen, når blandingen er meget fed, tilføres der ekstra luft til udstødningsgassen. I biler med trevejs katalysator og lambdaregulering slås sekundærluftsystemet fra efter ca. 100 sekunder. Som følge den varme, der dannes ved følgereaktionen, nås katalysatorens driftstemperatur hurtigt.

Sekundærluften kan tilføres aktivt eller passivt. I det passive system udnyttes tryksvingningerne i udstødningssystemet. Tilskudsluften tilføres via en taktventil i kraft af det undertryk, der dannes som følge af strømningshastigheden i udstødningsrøret. I det aktive system blæses sekundærluften ind af en pumpe. Dette system muliggør en bedre styring.

Funktion af det aktive sekundærluftsystem

Det aktive sekundærluftsystem består i reglen af en elektrisk pumpe (se illustrationen), et aktiveringsrelæ, en pneumatisk styreventil og en kombiventil. Systemet styres af motorstyreenheden.

Når systemet er i funktion, slår motorstyreenheden den elektriske pumpe til via aktiveringsrelæet. Samtidig aktiveres den pneumatiske styreventil. Den åbner, så undertrykket fra indsugningsmanifolden påvirker kombiventilen.

Undertrykket åbner kombiventilen, og tilskudsluften fra pumpen tilføres udstødningskanalen efter udstødningsventilerne. Når lambda-reguleringen bliver aktiv, slås sekundærluft-systemet fra. Motorstyreenheden deaktiverer den elektriske pumpe og den pneumatiske styreventil. Også kombiventilen lukkes, hvorved det forhindres, at varme udstødningsgasser kan strømme til pumpen og beskadige den.

Fejlfinding og diagnose på sekundærluftsystemet

Som ved al anden fejlfinding og diagnose skal man begynde med en visuel kontrol samt en akustisk kontrol. Ved den akustiske kontrol kan man høre den elektriske pumpe ved kold motor i tomgang. Også når motoren stoppes kan pumpens udløbslyd tydeligt høres. Ved den visuelle kontrol skal alle komponenter kontrolleres for skader. Her skal man være særlig opmærksom på rørledninger og slangeforbindelser. De skal sidde korrekt på komponenterne og må ikke udvise gnavespor. De må heller ikke være knækket sammen eller blokeret som følge af for snævre bøjninger. Sikringerne skal også være på plads og kontrolleres for skader. Hvis der ikke konstateres fejl ved disse kontroller, kan der benyttes et passende diagnoseapparat til yderligere diagnose. En grundforudsætning er, at systemet fra fabrikkens side kan diagnosticeres.

Udlæs lagrede fejl

Evt. lagrede fejl kan udlæses fra fejlhukommelsen og afhjælpes.

Hvis der ikke er lagret fejl i fejlhukommelsen, kan den elektriske pumpe slås til via aktuatortesten. Ved denne kontrol kontrolleres samtidig aktiveringsrelæets funktion.

Også aktiveringen af styreventilen kan kontrolleres med aktuatortesten. Styreventilens funktion kan også kontrolleres uden et diagnoseapparat. Det gøres ved at trække den undertrykslange af, der fører til kombiventilen. Start den kolde motor.

Checking the vacuum at the control valve fitting

Ved styreventilens studs skal der kunne mærkes et undertryk (der kan også tilsluttes en vakuumpumpe), så snart sekundærluftpumpen går i gang.

Kontrol af aktiveringen af styreventilen

Hvis der ikke kan mærkes et undertryk, kontrolleres aktiveringen af styreventilen med et multimeter. Hvis det er i orden, kan man gå ud fra, at styreventilen er defekt.

Kontrol af kombiventilens funktion

Kombiventilens funktion kan kontrolleres med en vakuumpumpe. Det gøres ved at trække vakuumslangen af kombiventilen, og slutte vakuumpumpen til ventilen.

Kontrol af slangeforbindelsen

Nu løsnes slangeforbindelsen fra sekundærluftpumpen til kombiventilen ved pumpen.

Blæs med et let tryk ind i rørledningen (brug ikke trykluft). Kombiventilen skal være lukket.

Påvirk kombiventilen med undertryk, og blæs igen ind i slangeforbindelsen. Kombiventilen skal nu være åben. Hvis kombiventilen ikke åbner, eller hvis den er permanent åben, er ventilen defekt.

Fabrikantens forskrifter skal så vidt muligt altid følges ved alle diagnoser og kontroller. Alt efter mærke kan der være foreskrevet yderligere, modelspecifikke forskrifter og kontrolmetoder, der skal følges.

Slet ikke nyttigt

Meget nyttigt

Find reservedele

Registreringsnummer Manuel køretøjsidentifikation OE-nr.

Find reservedele

Simpel identifikation af køretøjer med KBA-nummer Bestem også reservedele med OE-numre Detaljerede produktoplysninger Find grossister i nærheden af dig