Regnsensoren registrerer nedbør på forruden via det optoelektriske måleprincip. Sensorelementet består af en eller flere lysdioder (sender), et prisme og en fotodiode (modtager). En lysstråle, der genereres af lysdioden, ledes via et prisme til forruden, hvor den reflekteres flere gange fra rudens ydre overflade og ledes til fotodioden.
Kombinationen af sensorens position og en tør overflade på ruden giver den størst mulige refleksion af lysstrålen (
fig. 4
).
Regndråber på forruden ændrer refleksionsegenskaberne, således at ikke alle lysstrålerne når frem til målet, idet de spredes af vanddråberne (
fig. 5
).
Jo kraftigere regn, jo mindre lys når frem til fotodioden. På basis af styrken af lysstrålerne beregner elektronikken den aktuelle regnmængde på ruden, og den sender de informationer, som viskerelektronikken har brug for til at styre viskernes hastighed. I kraft af de løbende måleresultater fra sensoren kan viskernes bevægelser afpasses individuelt til nedbørsmængden. Hvis systemet registrerer kraftig regn eller sprøjtetåge fra en forankørende, skifter det automatisk fra intervalfunktion til maksimal viskerhastighed.