Stort set alle moderne diesel- og benzinmotorer har i dag en turbolader for at øge motoreffekt og virkningsgrad. For at der altid skal være det optimale ladetryk til rådighed, skal det løbende afpasses efter den aktuelle motorbelastning. I moderne motorer sker det ved hjælp af en elektronisk ladetryksregulering.
Turboladeren udnytter energien i udstødningsgassen til at indsuge og komprimere den friske luft til forbrændingen. Dermed kommer der en større luftmængde og dermed mere ilt ind i forbrændingskammeret. Det betyder større motoreffekt og drejningsmoment. Enkelt sagt indeholder turboladeren et udstødnings- og et kompressorskovlhjul, der sidder på samme aksel. Udstødningsgassen fra motoren driver udstødningsskovlhjulet rundt, hvorved også kompressorhjulet drives rundt.
For at afpasse ladetrykket til den øjeblikkelige belastning og for at beskytte motor og turbolader er det nødvendigt med en regulering af ladetrykket. Alt efter typen af turbolader kan der være tale om en mekanisk-pneumatisk eller en elektromekanisk reguleringsanordning. I den følgende del af dette kapitel vil vi primært beskæftige os med den elektromekaniske regulering.
Ved fejlfindingen skal der efter diagnosen af styreenheden først foretages en visuel kontrol af turboladeren i motorrummet.
Turbolader og dens enkelte komponenter skal altid betragtes og diagnosticeres som en enhed. De fleste bilfabrikanter leverer ikke reservedele til VNT/VTG- turboladere. Det skyldes ikke, at man regner med, at teknikerne på værkstederne ikke kan montere de enkelte komponenter, men at turboladeren og den elektromekaniske aktuator skal afstemmes eksakt til hinanden inden montering i bilen. Denne kalibrering sker i afmonteret stand i en strømningsprøvestand til turboladere (flowbench eller flow bench). På denne specielle prøvestand måles og indstilles den modelspecifikke gennemstrømningsrate (MIN/MAX flow) i forbindelse med grundindstillingen. Desuden kan det være nødvendigt - alt efter udførelse - at nogle aktuatorer inden kalibrering først skal aktiveres med en speciel karakteristik for siden at kunne genkendes af motorstyreenheden i bilen.
De følgende diagnoseinformationer vises med en Mercedes-Benz E350 24V CDI (212) årgang 2014 som eksempel.
Turboladeraktuatorens funktion overvåges af den tilhørende, overordnede systemstyreenhed. Fejl lagres i motorstyreenhedens fejlhukommelse, hvorfra de kan udlæses med et diagnoseapparat. Alt efter bilmodel og system kan der vælges yderligere funktioner som parametre og aktuatortest, som kan vises i diagnoseenheden. Dataene fra styreenhedskommunikationen er grundlaget for den egentlige fejlfinding og en vellykket reparation.
I denne funktion kan fejlkoderne i fejlhukommelsen udlæses og slettes. Desuden kan informationer om fejlkoden udlæses.
I vores eksempel er stikforbindelsen til turboladeraktuatoren afmonteret, hvorved fejlkoden P004500 er blevet lagt i fejlhukommelsen.
P004500 / ladebegrænserspjæld
> elektrisk fejl eller brud
I denne funktion kan der vælges og vises aktuelle måleværdier som atmosfærisk tryk og ladetryk.
I denne funktion kan anslagsværdierne for den nye turboladerenhed indlæres i den overordnede styreenhed.
Denne funktion kan den elektromekaniske turboladeraktuator aktiveres ved hjælp af diagnoseapparatet. Dermed kan der foretages en funktionskontrol af periferien og de tilhørende systemkomponenter uden større demonteringsarbejder.
Systemspecifikke ledningsdiagrammer fra køretøjsinformationerne kan benyttes ved fejlfinding. Her kan man f.eks. se stikbenens forbindelser i tuboladeraktuatoren og benytte dem ved den fortsatte fejlfinding.
