Signallygter forklaret – opbygning, funktioner og fejlfinding
Signalgivningslygter har en vigtig sikkerhedsfunktion. De angiver deceleration og retningsændringer og gør bilen bedre synlig for andre trafikanter i mørke og ved dårlig sigtbarhed. På denne side kan du erfare, hvordan signalgivningslygter er opbygget, og hvilken teknik der ligger bag nye signalsystemer. Her kan du desuden finde de hyppigste fejlårsager for signalgivningslygter, tips til fejlfinding og henvisninger til de vigtigste forskrifter.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
- 1. Opbygning
- 2. Funktion
- 3. Praktiske tips
- 4. Symptomer
- 5. Fejlfinding
- 6. Værd at vide
Markeringslygte
Udvendige lygter – uanset om de er anbragt foran eller bagpå køretøjet - informerer via deres signaler de andre trafikanter og er derfor afgørende for trafiksikkerheden.
ASIGNIS® – Adaptivt Signal-System
Tips til håndtering af markeringslygter
Markeringslygte defekt
En defekt signalgivningslygte udviser følgende symptomer:
- Ingen signalafgivelse ved bestemte funktioner, f.eks. stoplys, dvs. forøget sikkerhedsrisiko, især ved natkørsel
- Kontrollampen på instrumentpanelet lyser (fejlindikering, hvis monteret)
- To lysfunktioner lyser samtidigt, f.eks. blinklys og baglys
Markeringslygte kontrol
Hvis en signalgivningslygte svigter, er der altid flere mulige årsager. Følgende punkter bør anvendes ved fejlsøgning:
- Kontrol af lyskilderne, evt. udskiftning
- Kontrol af pærefatning for korrosion og svigtende kontakt
- Kontrol af spændingsforsyning, herunder sikringer
- Kontrol af stikforbindelser for korrosion og mekaniske skader
- I biler med pulsbreddemodulation kontrolleres signalerne med oscilloskop/diagnosetester.
Markeringslygte forskrifter
Som følge af omfanget af lovbestemmelser bliver kun de vigtigste forskrifter beskrevet her. I de følgende bestemmelser finder man dog alle relevante regler om signalgivningslygter, deres egenskaber og anvendelsesområder:
76/759/EWG, ECE-R6, StVZO § 54
Blinklygter for, bag og på siden
76/758/EWG, ECE-R7, StVZO §§ 51 und 53
Positions- og baglygter for og bag
77/540/EWG, ECE-R77, StVZO § 51
Parkeringslygter for og bag
ECE-R87
Kørelyslygter
77/539/EWG, ECE-R23, StVZO § 52
Baklygter
76/758/EWG, ECE-R7, StVZO § 53
Stoplygter
77/538/EWG, ECE-R38, StVZO § 53d
Tågebaglygter
76/760/EWG, ECE-R4, StVZO § 60
Nummerpladelygter
ECE-R3
Reflekser
| Blinklygter for, bag og på siden | |
| Antal for | To |
| Antal bag | To eller fire |
| Antal på siden (option) | En pr. side |
| Farve | Gul |
| I højden | Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt |
| I bredden | Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden |
| På siden | Monteringshøjde mellem 350 mm og 1500 mm og maks. 1800 mm fra forreste køretøjsomrids |
| Elektrisk tilslutning | Et elektronisk havariblinkrelæ består af en taktgiver, der aktiverer pærerne via et relæ. Den har også et kontrolkredsløb, som arbejder afhængigt af strømmen, og som ændrer blinkfrekvensen, når en pære svigter. Blinksignalernes frekvens ligger mellem 60 og 120 per minut. Alle blinklygter på hver side skal blinke synkront. |
| Funktionskontrol | Grøn kontrollampe |
| Andet | Til overvågning af blinklyset findes der til alt efter kravene forskellige funktionskontroller (etkreds-, tokreds-kontrol) |
| Positionslygter (personbil) for | |
| Antal | To eller fire |
| Farver | Hvid, ved gule forlygter også gul |
| Montering | Placeringskravene er som for de forreste blinklygter. |
| Andet | Køretøjer og anhængere på mere end 1600 mm bredde skal have markeringslygter (fremefter). |
| Baglygter | |
| Antal | To eller fire |
| Farve | Rød |
| I højden | Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt |
| I bredden | Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden |
| Elektrisk tilslutning | Ingen særlige forskrifter |
| Andet | Ved kombinerede funktioner (stop-, baglys) skal lysstyrkeforholdet for de enkelte funktioner være mindst 5 til 1. |
| Tågebaglygter | |
| Antal | En eller to |
| Farve | Rød |
| I højden | Mellem 250 mm og 1000 mm tilladt |
| I bredden | Afstanden til stoplygten skal være mindst 100 mm. |
| Elektrisk tilslutning | Tågebaglygterne må kun kunne tændes, når nær-, fjern- eller tågelygterne er tændte. De skal kunne slukkes uafhængigt af tågeforlygterne. |
| Funktionskontrol | Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn |
| Andet | Det synlige, lysende areal må ikke være større end 140 cm2 . Lygten må først tændes, når sigtbarheden er under50 m. |
| Tågebaglygter | |
| Antal | En eller to |
| Farve | Rød |
| I højden | Mellem 250 mm og 1000 mm tilladt |
| I bredden | Afstanden til stoplygten skal være mindst 100 mm. |
| Elektrisk tilslutning | Tågebaglygterne må kun kunne tændes, når nær-, fjern- eller tågelygterne er tændte. De skal kunne slukkes uafhængigt af tågeforlygterne. |
| Funktionskontrol | Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn |
| Andet | Det synlige, lysende areal må ikke være større end 140 cm2 . Lygten må først tændes, når sigtbarheden er under50 m. |
| Nummerpladelygter | |
| Antal | Afhængigt af behov en til to lygter |
| Farve | Hvid |
| Montering | Ingen særlige forskrifter |
| Elektrisk tilslutning | Ingen særlige forskrifter |
| Funktionskontrol | Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn |
| Andet | Den bageste nummerplade skal være belyst på en sådan måde, at den kan læses i en afstand på 25 m. Den mindste tilladte lysintensitet på det samlede areal er min. 2,5 cd/m2 . |
| Baklygter | |
| Antal | En eller to |
| Farve | Hvid |
| I højden | 250 mm til 1200 mm tilladt |
| I bredden | Ingen særlige forskrifter |
| Elektrisk tilslutning | Baklys må kun kunne tændes, når tændingen er slået til, og der er skiftet til bakgear. |
| Parkeringslygter | |
| Antal | Afhængigt af krav to for og to bag eller en på hver side |
| Farve | Hvid |
| I højden | Mellem 350 mm og 1500 mm tilladt |
| I bredden | Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden |
| Elektrisk tilslutning | Parkeringslygterne skal kunne tændes, uden at andre lygter er tændt. |
| Funktionskontrol | Gul, i køretøjer godkendt før 1981 også grøn |
| Andet | I reglen virker baglygterne som parkeringslys. |
| Sidemarkeringslygter | |
| Antal | Afhængigt af køretøjets længde |
| Farve | Gul |
| I højden | Mellem 250 mm og 1500 mm tilladt |
| I bredden | Maks. 3000 mm fra forreste køretøjsomrids og maks. 1000 fra bageste køretøjsomrids. |
| Elektrisk tilslutning | Ingen særlige forskrifter |
| Kørelyslygter | |
| Antal | To for |
| Farve | Hvid |
| I højden | Mellem 250 mm og 1500 mm tilladt |
| I bredden | Maks. 400 mm fra yderste punkt på karosseriet, mindst 600 mm fra hinanden |
| Elektrisk tilslutning | Kørelyslygter skal slukke automatisk, når nærlyset tændes. |
Monteringsforskrifter, fra siden
Monteringsforskrifter, bagfra
Typegodkendelsesnumre på signalgivningslygterne
For lystekniske anordninger på køretøjer findes der nationale og internationale monterings- og anvendelsesforskrifter, som anordningerne skal produceres og godkendes efter. For signalgivningslygter er der specielle godkendelsesmarkeringer, som findes på lygten.
Et eksempel
På en lygte kan man læse RS1 IAF 02 E1 Æ 31483:
- R står for baglygte,
- S1 for stoplygte,
- IA for refleks,
- F for tågebaglygte, og 02 betyder, at forskriften er blevet ændret to gange siden den blev udgivet.
Disse mærkninger er integreret i baglygten:
- Mærkningen E1 fortæller, at lygten er godkendt i Tyskland.
- Pilen angiver monteringsretningen for lygten og vender altid mod køretøjets yderside. Hvis der ikke er nogen pil, kan lygten monteres bagpå i højre eller venstre side.
- Til sidst følger det femcifrede typegodkendelsesnummer.
Hvor nyttig er denne artikel for dig?
Succes
Succes
Succes
Succes
Fejl
Fortæl os, hvad du ikke kunne lide.
Tak for din feedback!
Forkert Captcha
Der opstod en fejl
Yderligere tekniske oplysninger
