Lysvideregulering (LWR): Funktion, kontrol og indstilling
Bilens belastning og dens nikbevægelser ændrer forlygternes lyslængde. Derved kan andre trafikanter blive blændet. Derfor er systemer til lyslængderegulering (LWR) påbudt ved lov. På denne side kan du se, hvordan de mest udbredte systemer på markedet fungerer, og hvordan man kan kontrollere dem med enkle midler. Desuden kan du få at vide, hvad der skal gøres i tilfælde af fejl, og hvad der skal påses ved indstilling af forlygter med automatisk lyslængderegulering.
Vigtig sikkerhedsanvisning
De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt med deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.
- 1. Funktion
- 2. Funktion
- 3. Praktiske tips
- 4. Fejlårsag
- 5. Fejlfinding
- 6. Video
- 7. Forskrifter
Manuel lyslængderegulering
Automatisk lyslængderegulering
Opbygning af en automatisk LWR
Disse LWR-systemer løser opgaven uden førerens indgriben. Der skelnes mellem to systemer: kvasistatiske og dynamiske LWR.
Som regel monteres de samme aktuatormotorer som i et manuelt LWR-system. I kompakte biler uden lange overhæng giver dette system mulighed for, at man kan undvære forakselsensoren, da vinkelændringerne hovedsageligt kun forekommer på bagakslen. Den kvasistatiske LWR arbejder desuden med stor dæmpning, dvs. at den kun kompenserer for længerevarende ændringer i karrosseriets hældning. I HELLAs xenon-ombygningssæt benyttes et system på ultralydbasis. Her måler sensoren direkte afstanden til vejbanen.
Diagrammet viser opbygningen af en dynamisk LWR. Her beregner styreenheden de ønskede data på basis af sensordataene under hensyn til kørselsbetingelserne. I modsætning til den kvasistatiske LWR aktiveres aktuatormotorerne i brøkdele af af et sekund. For at muliggøre disse hurtige reaktioner benyttes der hovedsageligt stepmotorer som aktuatorer i forlygterne.
Tips til håndtering af LWR-systemer
Hvis der under kørslen opstår en elektrisk fejl i LWR-systemet, bliver forlygterne stående i samme position. I andre modeller føres forlygterne imidlertid tilbage til udgangsstilingen og forbliver der. I alle tilfælde gøres føreren opmærksom på fejlen via en kontrollampe eller en tekst på instrumentgruppens display.
Lyslængderegulering defekt
- Aktuatormotorer i forlygterne er defekte
- LWR-niveausensor er defekt
- Styreenheden er udskiftet og ikke kodet
- Forlygterne er ikke justeret (grundindstilling)
- Styreenheden er defekt
- Brud på dataledning
- Ingen forsyningsspænding
- Mekaniske beskadigelser
Lyslængderegulering, kontrol
Kontrol af funktionsevnen
- Placer bilen uden læs på en plan overflade.
- Ret lygteindstillingsapparatet ind foran bilen, og tænd nærlyset. Kontroller lys-/mørke-grænsen.
- Belast bilens bagende, f.eks. ved at lægge noget i bagagerummet. I et kvasistatisk LWR-system sker reguleringen af forlygterne efter nogle sekunder, hvilket kan følges på lygteindstillingsapparatet. I et dynamisk LWR-system sker reguleringen meget hurtigt, så reguleringsproceduren for nogle biler kun ses på lygteindstillingsapparatets skærm som en kort "sitren". I nogle biler fungerer denne regulering dog først under kørslen.
Hvis der ikke kan registreres en reguleringsproces, skal følgende målinger foretages
- Forsyningsspændingen til aktuatormotorerne, styreenheden og LWR-sensoren kontrolleres.
- LWR-sensoren og dataledningerne kontrolleres for mekaniske skader og korrekt monteringsposition.
- Sensorsignalet kontrolleres med oscilloskop.
- Parametre og aktuelle værdier kontrolleres med et diagnoseapparat.
Xenon-lyslængderegulering, justering
Lyslængderegulering, påbudt
Siden 1993 har det været påbudt ved lov, at nye biler skal være udstyret med lyslængderegulering. Forskrifterne findes i direktiverne 76/756/EØF og ECE-R48.
Hvor nyttig er denne artikel for dig?
Succes
Succes
Succes
Succes
Fejl
Fortæl os, hvad du ikke kunne lide.
Tak for din feedback!
Forkert Captcha
Der opstod en fejl
Yderligere tekniske oplysninger
