Eftermontering af LED-kørelys – valg, montering, kodning

• Større brændstofforbrug, da alle for- og baglygter altid er tændt. Lys er dyrt, for for- og baglygter kræver strøm, hvilket forbruger brændstof. I en normal personbil med benzinmotor er der tale om ca. 0,207 liter ekstra forbrug pr. 100 kilometer, når lyset er tændt Ved 30.000 km om året resulterer det i et merforbrug på godt 60 liter brændstof. Udstødningsemissionerne stiger naturligvis tilsvarende.
• Lyskilderne skal skiftes hyppigere. Konstant lys medfører, at pærerne slides mere. I standardmonterede H7- og H4-halogenpærer (ikke + 50 %- eller Long-Life-pærer) ligger levetiden mellem 550 og 700 timer. Ved konstant brug skal der skiftes pærer langt hyppigere. Derimod har en LED-kørelyslygte en levetid på 10.000 timer og holder i reglen hele bilens levetid.
• Ud over materialeudgifter kan der være ikke helt uvæsentlige udgifter ved udskiftning af lyskilder . Hvis lyskilden skal udskiftes, kan det for visse biler være forbundet med et betydeligt arbejde, da det kan kræve, at batteri, luftfilter, forlygte etc. skal afmonteres.
• Advarselseffekten ved nærlys er mindre end for specielle kørelyslygter. Det er karakteristisk for nærlys, at det skal oplyse vejbanen optimalt i mørke. Det udstrålende lys "falder" jævnt "ned" på kørebanen, så de modkørende ikke bliver blændet. Derimod er kørelys udformet således, at der opnås en optimal og tidlig advarselseffekt for bilen om dagen. Lysintensiteten er begrænset (2 lux i en afstand på 25 m), således det udstrålende lys ikke opleves som blændende.

I forhold til kørsel uden lys er det ganske vist et skridt i den rigtige retning. Men som beskrevet ovenfor er kørelyslygter klart overlegne mht. synlighed og energiforbrug. Mange af disse elektroniksæt dæmper desuden lysstyrken i nærlyset, et enkelt fabrikat hele 50 %. Det indebærer, at lysstrømmen , dvs. den samlede lyseffekt, der udstråles af en lyskilde, bliver så kraftigt nedsat, at den foreskrevne minimumsværdi ikke opnås. Det er strengt forbudt iflg. myndighederne!

Årsag: En forlygtes typegodkendelse gælder lygtens form, lyskilde og funktion Kørelys, der frembringes vha. elektronik, indebærer en ekstra lysfunktion, der ikke er taget højde for i typegodkendelsen. Dermed mister forlygten automatisk sin godkendelse!

En kørelyslygte skal generelt have en godkendelse til vejtrafik. For at få den, skal lygten opfylde specifikationerne iht. ECE-R87. Hvis lygten opfylder den såkaldte typetest, godkendes de. Godkendelsessymbolet kan i reglen ses på lygteglasset eller lygtehuset.

Kørelys giver et stort bidrag til trafiksikkerheden. Også lovgiverne er overbevist herom. Derfor er denne lysfunktion foreskrevet for alle nye køretøjer, der introduceres på markedet efter februar 2011. Til biler uden fabriksmonteret kørelys tilbydes der en række eftermonteringssæt på markedet.

Selv om der er forskelle mht. udformning, lyskilder og montering, er der ikke mange alternativer for elektrisk tilslutning. For mange typer tilsluttes lygterne til klemme 15 (plus med tændingen slået til, også ofte kaldet tændings-plus), klemme 58 (positionslys) og klemme 31 (stel). Medens tilslutningen til klemme 58 og 31 i de fleste tilfælde er uden problemer, ser det undertiden anderledes ud for klemme 15.

I moderne biler er der ikke mange tilslutningsmuligheder i motorrummet, som f.eks. sikringer til andre forbrugere, der får strøm sammen med tændingen. I sådanne tilfælde skal der føres en ledning ind i kabinen. Her er der i reglen en tilslutningsmulighed i sikringsboksen. I mange modeller fra mærkerne Audi, Seat, Skoda og VW er der mulighed for at aktivere kørelyslygterne via lyskontakten.