Forlygter forklaret på en forståelig måde – funktion, typer og regler

Bilernes forlygter samler lyset fra lyskilderne i lygterne og sender det ud, så det belyser vejbanen. På denne side kan du se, hvordan forlygter er opbygget, samt hvilke lystekniske principper og lovmæssige forskrifter, der gælder. Desuden får du nyttige praktiske tips til håndtering af lygteglas af plast.

Forlygter - komponenter

Lygtehus

Lygtehuset har følgende opgaver:

Holder for samtlige forlygtens dele (ledninger, reflektor etc.)
Fastgørelseselement til karosseriet
Beskyttelse mod udefrakommende påvirkninger (fugtighed, varme osv.)
Termoplast benyttes som materiale.

Reflektor

Reflektorens første funktion er at indfange en så stor en del af glødepærens lysstrøm som muligt og sende den ned på kørebanen. Der findes forskellige reflektorsystemer til at gøre dette så effektivt som muligt.

Materialer til reflektorer

Tidligere blev de fleste reflektorer lavet af stålplade, men i dag anvender man hovedsageligt plastmaterialer (forskellige termoplastmaterialer) for at tilgodese tidens krav til produktionstolerancer, udformning, overfladekvalitet, vægt osv. De kan fremstilles med en større formpræcision.

Dermed kan man frembringe systemer med speciel trinopdeling og flere kamre. Derefter lakeres reflektorerne for at opnå den nødvendige overfladekvalitet. I termisk hårdt belastede forlygtesystemer benyttes også reflektorer af aluminium eller magnesium. I næste trin pådampes der et reflekterende lag af aluminium og derefter er beskyttelseslag af silicium.

Projektionsmoduler

På grund af den nøjagtige afgrænsede lysstråleprojektion og høje lysstrøm benyttes der ofte projektionsmoduler i moderne forlygter. I kraft af deres forskellige linsediametre, lysfunktioner og monteringsmuligheder kan disse moduler anvendes til meget individuelle forlygtedesigns.

Lygteglas

Lygteglas med spredningsoptik har til opgave at styre den samlede lysstrøm fra reflektoren og at sprede eller samle den således, at den ønskede lysfordeling, f.eks. lys-mørke-grænsen, opnås. Dette tidligere standardkoncept er dog blevet helt erstattet af optikfrie systemer.

Lygteglas uden spredningsoptik

Heller ikke såkaldte „klare lygteglas“ har nogen optiske elementer. De skal kun beskytter lygten mod tilsmudsning og påvirkninger fra vind og vejr.

De benyttes i følgende forlygtesystemer:

Indre linse (DE-system), til nærlys, fjernlys ( bi-xenon ) og tågelys
Separat lygteglas inde i forlygten, direkte foran reflektoren
Fritformede forlygter (FF), helt uden ekstraoptik

Materialevalg til lygteglas

Konventionelle lygteglas består som regel af glas. De skal være uden striber og bobler. Som følge af tidligere nævnte krav bliver lygteglas i stigende grad fremstillet af plastmaterialer (polycarbonat, PC).

Det har mange fordele i forhold til glas:

Høj brudstyrke
Meget let
Finere produktionstolerancer er mulige
Væsentligt større designfrihed
Overflade med specialcoating, der er ridsefast i henhold til ECE- og SAE-forskrifter

Tips til håndtering af dækglas af plast

For at undgå skader på lygteglas af plast skal følgende overholdes:

Lygteglas af plast må aldrig rengøres tørt (fare for ridser)!
Inden der tilsættes nogen form for tilsætningsmidler i vandet til lygtevaskeanlægget såsom rengørings- eller frostsikringsmidler, skal bilens instruktionsbog ubetinget følges.
For stærke eller forkerte rengøringskemikalier kan ødelægge lygteglas af plast.
Brug aldrig ikke-godkendte højwatt-pærer!
Monter kun glødepærer med UV-filter!

Forlygtesystemer

Der findes fire typiske forlygtesystemer

Parabol-forlygter

F.eks. Audi 100 fjern- og nærlys

FF-H4 forlygter

F.eks. VW Bora

Fritflade (FF) forlygter

F.eks. Skoda Roomster

Super-DE forlygte (kombineret med FF-forlygte)

F.eks. i Skoda Superb

Parabol-forlygter: reflektorflade — A: Udnyttet reflektorflade set forfra

Parabol-forlygter: refleksion af lyset til vejbanen — B: Refleksion af lyset til vejbanen set fra siden

Parabol-forlygter: lysfordeling med cylindriske optikelementer i lygteglasset — C: Lysafbøjning gennem prismer og lysspredning med cylindriske optikelementer i lygteglasset (set fra oven). Udnyttelsesgrad af lyset ca. 27 %. 1 Reflektor, 2 Lyskilde, 3 Blænde, 4 Lygteglas

Parabol-forlygter

Reflektoren har form som en paraboloide. Det er den ældste teknik, der benyttes til fordelingen af lyset i forlygterne. I dag benyttes der næsten ikke parabol-reflektorer. De benyttes kun af og til i fjernlyslygter og store H4-forlygter.

A: Hvis man kigger forfra og ind i reflektoren, udnyttes den øverste del af reflektoren til nærlys ( fig. A ).

B: Lyskilden er placeret således, at det lys, der udstråles opefter, reflekteres nedefter ud på kørebanen af reflektoren via den optiske akse ( fig. B ).

C: Optiske elementer i lygteglasset fordeler lyset, således at de lovmæssige forskrifter opfyldes. Det sker med to forskellige optiske elementer: cylindriske, lodrette profileringer til vandret fordeling af lyset, og prismatiske strukturer i niveau med den optiske akse, hvilket sikrer at lyset fordeles således, at der kommer mere lys ud på de vigtigste steder på kørebanen ( fig. C ).

D: Lygteglasset i parabol-forlygter til nærlys er udstyret med optiske elementer og giver den typiske fordeling af lys ( fig. D ).

E: Typisk fordeling af nærlys fra en parabol-forlygte som isolux-vejdiagram ( fig. E ).

Treflade-forlygter: reflektorflade — A: Udnyttede reflektorsegmenter i en FF-forlygte

Treflade-forlygter: refleksion af lyset til vejbanen — B: Refleksion af lyset til vejbanen set fra siden

Treflade-forlygter: spredning af lyset med reflektorflade — C: Afbøjning og spredning af lyset direkte med reflektorfladen. Udnyttelsesgrad af lyset ca. 45 %. 1 Reflektor, 2 Lyskilde, 3 Blænde, 4 Lygteglas

Treflade-forlygter

FF-forlygter har reflektorflader, der er formet rumligt frit. De kan kun beregnes og optimeres ved hjælp af computere. I dette eksempel er reflektoren opdelt i segmenter, som belyser forskellige områder på vejen og i omgivelserne.

A: I kraft af specielle udformninger kan næsten alle reflektorfladerne udnyttes til nærlys ( fig. A ).

B: Fladerne er udformet således, at lyset fra alle reflektorsegmenterne reflekteres ud nedefter ud på vejbanen ( fig. B ).

C: Styringen af lysstrålerne og spredningen af lyset sker direkte via reflektorsegmenterne. Dermed kan man benytte klare lygteglas uden optik, som giver et klart og strålende indtryk. Lys-mørke-grænsen og belysningen af højre vejkant genereres af de vandret placerede reflektorsegmenter ( fig. C ).

D: Eksempel på en lysfordeling på lygteglasset i en FF-forlygte ( fig. D ).

E: Fordelingen af lyset på vejen kan tilpasses særlige ønsker og krav ( fig. E ).

Næsten alle moderne refleksions-forlygtesystemer til nærlys er udstyret med FF-reflektorflader.

Super DE-lygter: reflektorflade og blændeform — A: Udnyttet reflektorflade og blændeform (set forfra)

Super DE-lygter: frembringelse af lys-mørke-grænse — B: Frembringelse af lys-mørk-grænse og mindre skyggedannelse fra blænden (set fra siden)

Super DE-lygter: stråleforløb og lyskoncentration i brændkammeret — C: Stråleforløb og lyskoncentration i brændkammeret (set oppefra) Udnyttelsesgrad af lyset ca. 52 %. 1 Reflektor, 2 Lyskilde, 3 Blænde, 4 Linse, 5 Lygteglas

Super DE-lygter: nærlysfordeling — D: Typisk fordeling af nærlys i Super DE-lygte på lygteglasset

Super DE (kombineret med FF)

Super DE-lygter er ligesom DE-lygter projektionssystemer og fungerer efter samme princip. Reflektorfladerne udformes ved hjælp af FF-teknologi. Lygten er opbygget på følgende måde:

A: Reflektoren opsamler så meget af lyset fra pæren som muligt ( fig. A ).

B: Det opsamlede lys styres således, at så meget lys som muligt falder via blænden og derefter på linsen ( fig. B ).

C: Med reflektoren rettes lyset sådan, at der i niveau med blænden etableres den lysfordeling, som linsen projicerer ned på vejbanen ( fig. C ).

D: Typisk fordeling af nærlys for en Super DE-lygte på lygteglasset ( fig. D ).

E: Typisk fordeling af nærlys for en Super DE-forlygte som isolux-vejdiagram ( fig. E ).

FF-teknikken muliggør større spredning i bredden og bedre belysning af vejkanterne. Lyset kan koncentreres ved lys-mørke-grænsen, hvorved der opnås en større rækkevidde og dermed afslappet kørsel om natten. Næsten alle moderne projektionssystemer til nærlys er udstyret med FF-reflektorflader. Der benyttes linser mellem 40 mm og 80 mm diameter. Større linser betyder større lyseffekt, men også højere vægt.

Billygter, lovregler

Monteringsforskrifter, set forfra

Som følge af omfanget af lovbestemmelser bliver kun de vigtigste forskrifter beskrevet her. I de følgende bestemmelser finder man dog alle relevante regler om forlygter, deres egenskaber og anvendelsesområder:

76/761/EØF og ECE-R1 og -R2
Forlygter til fjern- og nærlys samt glødepærer hertil

ECE-R8
Forlygter med H1 til H11 (undtagen H4), HB3- og HB4-pærer

ECE-R20
Forlygter med H4-pærer

StVZO §50 (tysk færdselslov)
Forlygter til fjern- og nærlys

76/756/EØF og ECE-R48
Om montering og anvendelse

ECE-R98/99
Forlygter med gasudladningspære

ECE-R112
Forlygter med asymmetrisk nærlys (også LED)

ECE-R119
Drejelygter

ECE-R123
Advanced Frontlighting System (AFS)

Forlygter til nærlys
Antal	To
I bredden	Maks. 400 mm fra yderste punkt
I højden	500 til 1200 mm tilladt
Elektrisk tilslutning	Parvis aktivering af ekstra nærlys- og/eller fjernlyslygter er tilladt. Ved skift til nærlys skal alle fjernlyslygter slukke samtidigt.
Funktionskontrol	Grøn kontrollampe
Andet	Hvis forlygterne har gasudladningspærer (fjern- og nærlys), skal de have automatisk lyslængderegulering og forlygtevasker. Disse krav gælder også ved eftermontering på allerede indregistrerede køretøjer, som ændres efter den 1. april 2000.

Forlygter til fjernlys
Antal	To eller fire
I bredden	Ingen særlige forskrifter, men sådan anbragt at føreren ikke forstyrres af refleksioner
I højden	Ingen særlige forskrifter
Elektrisk tilslutning	Parvis aktivering af ekstra nær- og fjernlyslygter er tilladt. Ved skift til nærlys skal alle fjernlyslygter slukke samtidigt.
Funktionskontrol	Blå kontrollampe
Andet	Lysstyrken for alle fjernlygter, der kan aktiveres samtidig, må ikke overskride 300.000 candela. Summen for referencetallene må ikke være højere end 100.

Forlygter til tågelygter (ekstraudstyr)
Antal	To, hvid eller lysegul farve
I bredden	Ingen særlige forskrifter
I højden	Ikke højere end forlygterne til nærlys, iflg. ECE dog min. 250 mm
Elektrisk tilslutning	Med nær- og fjernlys. Også med positionslys, når lysåbningen på tågelygterne ikke er længere væk end 400 mm fra køretøjets yderste punkt.

Billygter, forskrifter: afkodning af tal og bogstavkombinationer på forlygter — Hjælp til afkodning af tal og bogstavkombinationer på forlygter. På lygtehuset er anført samtlige lygteudførelser, der kan finde anvendelse i et givet køretøj.

Typegodkendelsesnumre på forlygter

For lystekniske anordninger på køretøjer findes der nationale og internationale monterings- og anvendelsesforskrifter, som anordningerne skal overholde og kontrolleres efter. Til forlygter er der særlige godkendelseskoder, der findes på lygteglasset eller lygtehuset.

Et eksempel
På et lygteglas kan man aflæse HC/R 25 E1 02 A 44457:

- Koden HC/R betyder: H for halogen-, C for nærlys og R for fjernlys.
- Den skrå streg mellem C og R betyder, at nær- og fjernlys ikke kan tændes på samme tid (H4-hovedlygte).
- Det følgende referencetal informerer om fjernlyslygtens lysstyrke .
- Koden E1 fortæller, at lygten er godkendt i Tyskland.
- 02 A henviser til, at der i forlygterne er parkeringslys (A), hvis forskrift er blevet ændret to gange siden den fremkom (02).
- Slutningen udgøres af det femcifrede typegodkendelsesnummer, der tildeles individuelt for hver forlygte-udførelse.

Forlygte-udførelse

ECE-regulativ 1

A Positionslys
B Tågelys
C Nærlys
R Fjernlys
CR Fjern- og nærlys
C/R Fjern- eller nærlys

ECE-regulativ 8, 20 (kun H4)

HC Halogen-nærlys
HCR Halogen-fjern- og nærlys
HC/R Halogen-fjern- eller nærlys

ECE-regulativ 98

DC Xenon-nærlys
DR Xenon-fjernlys
DC/R Xenon-fjern- eller nærlys - samtidig brug er forbudt.

ECE-regulativ 123

X Advanced Frontlighting System

Koder for lysstyrke-referencetal

Fjernlys
7,5; 10; 12,5; 17,5; 20; 25; 27,5; 30; 37,5; 40; 45; 50 i forlygter (i Tyskland er maks. fire samtidigt aktiverede fjernlygter tilladt, og referencetallet 100 hhv. 480 lx gælder som maksimal værdi, som ikke må overskrides).

Billygter, venstre- og højrekørsel — Venstre- og højrekørsel

Billygter, lovregler: højrekørsel — Højrekørsel

Forlygte-trafiktype

Venstrekørsel ingen pil: Højrekørsel
Venstre- og højrekørsel

Slet ikke nyttigt

Meget nyttigt

Find reservedele

Registreringsnummer Manuel køretøjsidentifikation OE-nr.

Find reservedele

Simpel identifikation af køretøjer med KBA-nummer Bestem også reservedele med OE-numre Detaljerede produktoplysninger Find grossister i nærheden af dig