Advanced Driver Assistance Systems (ADAS) og selvkørende biler er to af de mest spændende og innovative udviklinger i bilindustrien. De giver fagfolk i bilbranchen en bred vifte af muligheder og udfordringer. Følgende er en omfattende oversigt over de vigtigste aspekter. ADAS omfatter en række teknologier, der har til formål at øge sikkerheden og komforten under kørslen. Almindelige ADAS-førerassistentsystemer omfatter:
Autonom kørsel er baseret på en række højtudviklede teknologier, der arbejder sammen om at styre køretøjer sikkert og pålideligt uden menneskelig indgriben. Her er de vigtigste teknologier, der gør det muligt:
Brugen af disse teknologier medfører også en række tekniske udfordringer, som skal overvindes. De vigtigste er beskrevet nedenfor.
Sensorfusion er "hjernen" bag moderne førerassistentsystemer og selvkørende køretøjer. Den giver ikke kun mulighed for præcis registrering af omgivelserne, men også for sikker og pålidelig beslutningstagning i trafikken. For fagfolk i bilbranchen betyder det, at en dyb forståelse af sensorteknologi, regelmæssig kalibrering og brug af moderne diagnoseudstyr er afgørende for at kunne vedligeholde og reparere systemerne korrekt.
Kunstig intelligens (AI) spiller en central rolle i udviklingen af autonome køretøjer og bruges inden for følgende områder:
Fremskridt inden for AI og maskinlæring forbedrer løbende de selvkørende køretøjers muligheder. Disse teknologier gør det muligt for køretøjer at lære af deres erfaringer og optimere deres ydeevne.
Med den stigende udbredelse af ADAS og selvkørende funktioner øges kompleksiteten af køretøjssystemer betydeligt. Diagnoseapparater er derfor uundværlige værktøjer for fagfolk i bilbranchen til at registrere fejl, vedligeholde systemer og garantere sikkerheden.
Moderne køretøjer har mange styreenheder, som konstant analyserer sensordata og overvåger systemstatus. Diagnoseudstyr gør det muligt at udlæse fejlkoder (DTC'er - Diagnostic Trouble Codes) fra styreenhederne. Det gør det muligt for værkstederne at identificere og udbedre specifikke fejlkilder i ADAS-systemer som vognbaneafvigelse, nødbremseassistent og parkeringshjælp.
Efter reparationer eller udskiftning af komponenter er en nøjagtig kalibrering af sensorerne (kamera, radar, lidar) helt afgørende. Diagnoseapparaterne guider dig gennem kalibreringsprocessen, kontrollerer systemerne på en målrettet måde og kontrollerer den korrekte justering. Det er den eneste måde at sikre, at assistentsystemerne fungerer pålideligt, og at der ikke opstår fejlfortolkninger.
Mange ADAS-funktioner forbedres eller udvides regelmæssigt gennem softwareopdateringer. Diagnostiske enheder gør det muligt at installere nye softwareversioner, lære nye komponenter at kende og justere systemindstillinger. Det er afgørende at holde softwaren opdateret, især for sikkerhedsrelevante systemer.
Diagnostiske enheder giver mulighed for at udlæse live-data og udføre systemtest. Det gør det muligt for fagfolk i bilbranchen at kontrollere, om sensorer og aktuatorer fungerer korrekt, om kommunikationen mellem kontrolenhederne fungerer, og om sensorfusionen er plausibel. Det er særligt vigtigt for at minimere fejlkilder og garantere sikkerheden.
Mange diagnoseapparater har funktioner til at logge og dokumentere det udførte arbejde. Det er ikke kun vigtigt for den interne kvalitetssikring, men også for at kunne levere dokumentation til kunder og forsikringsselskaber - for eksempel efter en kalibrering eller reparation af sikkerhedsrelevante systemer.
Ved løbende at overvåge systemparametre og sensorværdier i de enkelte styreenheder kan diagnoseenheder indikere slid, funktionsfejl eller forestående fejl på et tidligt tidspunkt. Det gør det muligt at iværksætte forebyggende vedligeholdelsesforanstaltninger, før der opstår sikkerhedskritiske situationer.
De mest almindelige fejl og fejlkoder i ADAS-systemer (Advanced Driver Assistance Systems) kan inddeles i tre hovedkategorier: Sensorfejl, kommunikationsproblemer og kalibreringsfejl.
1. Sensorrelaterede fejl:
2. Kommunikationsfejl (CAN/LIN-bus):
3. Kalibreringsfejl:
Da ADAS-systemer er afhængige af præcis sensorteknologi og korrekt kalibrering, kan selv små ændringer af køretøjet føre til funktionsfejl. For at undgå unødvendige fejl, kundeklager eller endda sikkerhedsrisici skal følgende overholdes i den daglige drift af værkstedet.
ADAS-sensorer som kameraer, radar, lidar og ultralyd er ofte monteret på ydersiden af køretøjet og er derfor modtagelige for snavs. Mudder, sne, is, insekter eller endda rester fra bilvask kan forringe sensorens ydeevne betydeligt.
Ændringer af chassiset (f.eks. sænkning), kofangeren eller forruden påvirker sensorens position og justering. Hvis man skifter til dæk med en anden diameter, kan det også forringe ADAS-funktionen. Efter sådanne indgreb er en statisk eller dynamisk kalibrering i overensstemmelse med producentens specifikationer obligatorisk.
Hver bilproducent har specifikke krav til kalibrering af ADAS-systemer. Derfor må der kun anvendes egnede diagnoseapparater, kalibreringsværktøjer og om nødvendigt producentspecifikke diagnoseapparater. I den forbindelse skal man være særligt opmærksom på, at kalibreringspanelerne placeres korrekt, at de foreskrevne afstande, højder og vinkler overholdes nøjagtigt, og at de omgivende forhold - såsom tilstrækkelig belysning og et plant, stabilt underlag - overholdes.
Dokumentation er en central del af ADAS-diagnostik og -vedligeholdelse. Den bruges ikke kun til intern kvalitetssikring men er også et vigtigt instrument til sporbarhed over for kunder, forsikringsselskaber og kontrolorganer. En komplet registrering af alle udførte kalibreringer, aflæste fejlkoder og anvendte diagnoseapparater beskytter værkstedet mod ansvarsrisici og letter efterfølgende reparationer eller reklamationsbehandling.
Især med sikkerhedsrelevante systemer som nødbremseassistent eller vognbaneassistent er det afgørende, at alle arbejdstrin dokumenteres på en gennemsigtig og forståelig måde. Det gælder både den indledende diagnose (præ-scanning) og den endelige kontrol (post-scanning) efter reparation eller kalibrering.
