Sliddele i bremserne - Anbefaling om opbevaring | HELLA PAGID

Anbefaling om opbevaring

Generelt

De faktorer, der har den største betydning for holdbarheden af bremseklodser, bremsebakker, bremseskiver og bremsetromler, er indre og ydre korrosion (rustdannelser). Disse produkter bør opbevares i lokaler, der ikke afviger fra europæiske klimaforhold (-10°C til 30°C).

Det anbefales at kontrollere produkterne visuelt for hver 3 til 5 år.

Opbevaring af bremseklodser og

bremsebakker

Alle friktionsmaterialer bør kontrolleres visuelt for enhver form for alvorlig korrosion efter det nævnte tidsrum. Hvis der ikke konstateres korrosion, kan de opbevares i endnu 3 - 5 år. Derefter skal de kontrolleres visuelt igen.

Let korrosion på belægningens overflade er ikke kritisk, og den forsvinder i reglen efter de første opbremsninger. Hvis en bremseklods eller en bremsebakke skulle udvise så kraftig korrosion, at de anførte dimensioner ikke overholdes, er produktet ikke længere egnet til brug og skal kasseres.

Opbevaring af bremseskiver og bremsetromler

Overfladebehandlede bremseskiver fra HELLA PAGID er beskyttet permanent mod korrosion i kraft af det specielle overtræk. Ikke overfladebehandlede bremseskiver og bremsetromler er forsynet med en oliefilm og emballeret i folie, og dermed er de i overvejende grad beskyttet mod korrosion, indtil de skal monteres. Der bør dog foretages en visuel kontrol for hver 3 - 5 år. Let korrosion på friktionsfladen er ikke kritisk, og den forsvinder i reglen efter de første opbremsninger efter montering.

Hvis der dog har dannet sig rust på komponentens anlægsflade mod navet, skal den pågældende komponent kasseres alt efter graden af beskadigelse.

Opbevaringsforhold

HELLA PAGID anbefaler følgende opbevaringsforhold for de nævnte produkter:

  • Opbevaring i lukkede og tørre lokaler
  • Uden direkte solstråling
  • Opbevaring i lukket originalemballage
  • Opbevaring på plane reoler/paller
  • Beskyttet mod stød/overlast
  • Beskyttet mod ekstrem temperatur og luftfugtighed

Vigtig sikkerhedsbemærkning De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, skal kun benyttes af brancheuddannede fagfolk. Genoptryk, videregivelse, mangfoldiggørelse i enhver form samt meddelelse af indholdet i dette dokument, også delvist, er kun tilladt med vores udtrykkelige skriftlige samtykke og med angivelse af kilde. Skematiske fremstillinger, billeder og beskrivelser tjener kun til forklaring og visning af dokumentteksten og kan ikke anvendes som grundlag for indbygning og konstruktion. Alle rettigheder forbeholdes.