Retro møder elektro: Bisimoto 935 K3V på basis af den legendariske Porsche 935

12-04-2021

Tuning-specialisten Bisi Ezerioha har taget den legendariske Porsche 935 under behandling - og monteret en elmotor på 637 hk i den!

Antallet af solgte elbiler har været stigende i flere år. Men især sportsligt indstillede bilister dog er ikke særlig entusiastiske. Den normale elbil er jo oftest en minibil med absolut overskuelige præstationer – og endnu færre følelser. At den dog også kan være noget helt andet demonstrerer en californisk ingeniør og tuning-ekspert.

Bisi Ezerioha er en levende legende i dragrace- og tuningbranchen i USA. Han er grundlægger af Bisimoto Engineering, og han er berømt-berygtet for sine vilde tuning-kreationer. Med „935 K3V“ har han skabt sig et helt personligt mindesmærke. For selv efter Bisi-målestok er dette projekt totalt forrykt. Ikke for ingenting understreger han, at hans 935 K3V er det mest avancerede og samtidig det mest absurde projekt, som hans team og han selv nogensinde har kastet sig ud i. Til deres hidtil mest forrykte projekt tog Bisimoto-teamet en sand racersport-legende under behandling: Porsche 935, som hentede den ene sejr efter den anden i internationale motorløb i 1970’erne og 1980’erne.

Forbilledet: Porsche 935 K3 fra Kremer Racing

Grundlaget var en gammel Porsche 911 Carrera, der blev skilt fuldstændigt ad. Et Porsche-specialværksted leverede et helt specielt stykke karrosseriarbejde: Nemlig et karrosseri, der er magen til den legendariske Porsche 935 K3V, som i sin tid vandt 24-timers Le Mans-løbet i 1979. Og karrosseriet er ikke blot en tilfældig kopi. Det er opbygget med de originale former fra det legendariske racerteam Kremer Racing i Köln.

Illustration: Tuning-eksperten Bisi Ezerioha har monteret en elmotor på 637 hk i den legendariske Porsche 935!

Tuning-specialisten Bisimoto (Californien) har udstyret denne legendariske Porsche 935 med en elmotor på 637 hk.

Et opsigtsvækkende koncept - et opsigtsvækkende design

Designet af Porschen er opbygget lige som forbilledet. Den spektakulære ydre karrosseriform, der er skabt af Andy Blackmore Designs, er lakeret i farverne skifergrå og rosa, og den svarer dermed til de specielle farver, som racerteamet „Gozzy Kremer Racing“ benyttede i de tidlige 1980’ere. Og de nyproducerede fælge, der består af otte dele, er lakeret i de samme farver.

 

Bisimoto 935 K3V får hjertet til at banke med sit opsigtsvækkende design og sit endnu mere forrykte koncept. Hos Porsche fik man lov til at se nøje på denne genistreg fra USA … og nu har du også lyst til mere? Du kan selv opleve Bisi og hans imponerende Porsche 935 i denne video.