FORLYGTEINDSTILLING PÅ MERCEDES E-KLASSE W 212 (E-KLASSE TIL ÅR 2016)

Forlygteindstilling på BMW 530d f07

Vigtig sikkerhedsanvisning De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

 

TRIN-FOR-TRIN-VEJLEDNING

Forberedelse af bil og arbejde

Først forberedes bilen. Det omfatter placering på en korrekt indrettet forlygteindstillingsplads, tilslutning af en batterilader samt en visuel og funktionskontrol.

Indstilling i forhold til bilen

Derefter indstilles lygteindstillingsapparatet i forhold til bilen.

Justering af lygteindstillingsapparatet ved forlygten

Med SEG IV justeres apparatet optimalt i forhold til den pågældende lyskilde ved hjælp af laserpointeren (ved dobbelte forlygter skal der foretages en ny positionering ved nærlys hhv. fjernlys).

Aflæsning af hældning

Den foreskrevne hældning er på Mercedes W 212 anført på B-stolpen. I eksemplet er den 1 %.

Indstilling af hældning

Med SEG IV indstilles den foreskrevne hældning ved hjælp af drejehjulet. På SEG V angives den foreskrevne hældningen automatisk af apparatet i forbindelse med køretøjsvalget.

Initiering af lysmåling(er)

Dernæst initieres den egentlige lysmåling, først for nærlyset.

Resultatet af nærlys-målingen

Resultatet for nærlyset kan aflæses på den analoge skala på SEG IV.

 

På SEG V vises resultatet digitalt. Lysfordelingen er i orden i eksemplet.

Resultatet af fjernlys-målingen

Fjernlyset måles efterfølgende på samme måde. Også her er resultatet i orden i eksemplet.

Afvigelser fra referencemålene - to eksempler

Resultaterne var i orden i de to ovenstående målinger. Men hvordan vises resultater, der afviger fra normen? Vi giver et overblik ved hjælp af en måling af nærlyset med SEG IV.

I det første eksempel er forlygten indstillet for lavt og for meget mod venstre. Dette ses af, at mållinjen ligger under referencelinjen og er forskudt for midten.

 

I det andet eksempel er forlygten indstillet for højt og for meget mod højre. Lys-/mørke-grænsen ligger over referencelinjen og er ligeledes forskudt for midten.

 

I begge tilfælde skal forlygterne indstilles på ny, indtil referenceværdierne overholdes.

PRAKTISK TIP

Både SEG IV og SEG V muliggør en måling af forlygtens lux-værdier samtidig med lysfordelingsmålingen. På den måde kan man med sikkerhed bedømme, om den maksimalt tilladte blændingsværdi overskrides, og om fjernlysets minimale lysstyrke opnås hhv. den maksimale lysstyrke overskrides.