TÆNDSPOLE

En konventionel tændspole er stort set opbygget lige som en transformator. Tændspolen har til opgave at inducere en højspænding ud fra en lav spænding. De vigtigste komponenter er - foruden en jernkerne - primærviklingen, sekundærviklingen og de elektriske tilslutninger.

Den lamelopbyggede jernkerne har til opgave at forstærke magnetfeltet. Omkring denne jernkerne er der lagt en sekundærvikling af tynd tråd. Den består af en ca. 0,05–0,1 mm tyk, isoleret kobbertråd med op til 50.000 vindinger. Primærviklingen består af en lakeret, ca. 0,6–0,9 mm tyk kobbertråd, der er lagt uden på sekundærviklingen. Modstanden er i primærviklingen ca. 0,2–3,0 Ω og i sekundærviklingen ca. 5–20 kΩ. Forholdet mellem antal vindinger i primær- og sekundærviklingen er 1:100. Den tekniske opbygning kan variere alt efter tændspolens anvendelsesområde. De elektriske tilslutninger betegnes på en konventionel cylindrisk tændspole med klemme 15 (spændingstilførsel), klemme 1 (platiner i strømfordeleren) og klemme 4 (højspændingsudgang).

Primærviklingen og sekundærviklingen er begge forbundet til klemme 1. Denne fælles tilslutning betegnes som „sparekobling“ og bruges for at forenkle produktionen af tændspolen. Den strøm, der løber gennem primærviklingen, sluttes og afbrydes af platinerne i strømfordeleren. Strømstyrken bestemmes af modstanden i spolen og den spænding, der ligger an på klemme 15. Den meget hurtige variation i strømmen, som platinerne bevirker, ændrer magnetfeltet i spolen og inducerer en spændingsimpuls, hvorved der induceres en højspændingsimpuls i sekundærviklingen. Den føres til tændrørene via tændkablerne og antænder brændstof-luft-blandingen i benzinmotoren.

Størrelsen af den inducerede højspænding afhænger af hastigheden i ændringen af magnetfeltet, antallet af vindinger i sekundærviklingen og styrken af magnetfeltet. Åbne-induktionsspændingen i primærviklingen er mellem 300 og 400 volt. Højspændingen i sekundærspolen kan alt efter tændspole være op til 40 kV.

Disse cylindriske tændspoler benyttes i biler med strømfordeler med kontaktstyrede eller transistorstyrede tændingssystemer. Den trepolede elektriske tilslutning svarer til en konventionel tændspole.

Primærkredsløbet får spænding via klemme 15. Kontaktsættet (platinerne) i strømfordeleren forbindes med klemme 1 og giver stelforbindelse til primærviklingen. Højspændingskablet fra strømfordeleren tilsluttes til klemme 4. Medens der benyttes konventionelle tændspoler til ældre biler, benytter man i dag tændspoler med integrerede styreenheder til biler med transistortænding.

Dobbeltgnistspoler monteres i tændingssystemer med hvilende højspændingsfordeling. Disse tændspoler benyttes til motorer med et lige antal cylindre.

Primærvikling og sekundærvikling i dobbeltgnistspolen har hver to tilslutninger,

Primærviklingen er forbundet til klemme 15 med spændingstilførslen (plus) og til klemme 1 (stel) med udgangstrinet på tændings- eller styreenheden. Sekundærviklingen er tilsluttet til tændrørene med udgangene (4 og 4a).

I disse systemer forsynes to tændrør ad gangen med højspænding fra én tændspole. Da tændspolen genererer to gnister samtidig, skal det ene tændrør befinde sig i en cylinder i arbejdstakten og det andet i en cylinder, der er i udstødningstakten, forsat 360°.

I en firecylindret motor er f.eks. cylindrene 1 og 4 hhv. cylindrene 2 og 3 hver tilsluttet til en tændspole Tændspolerne aktiveres af tændingsudgangstrinene i styreenheden. Den får ØD-signalet fra krumtapakselsensoren, så den begynder med at aktivere den rigtige tændspole.

I systemer med enkeltgnist-tændspoler er der én tændspole med primær- og sekundærvikling til hver af cylindrene. Disse tændspoler er som regel monteret direkte på topstykket over tændrørene.

Også for disse spoler er primærviklingen forbundet til klemme 15 (spændingstilførsel plus) og til klemme 1 (stel) på styreenheden. Sekundærviklingen er via udgangen klemme 4 tilsluttet til tændrøret. Hvis der yderligere findes en klemme 4b, benyttes denne tilslutning til at overvåge tændingsudsættere. Aktiveringen sker i en rækkefølge, der er fastlagt af styreenheden.

Tilslutningerne for en enkeltgnist-tændspole svarer til en normal tændspole. Desuden er der indsat en højspændingsdiode i sekundærkredsløbet til at undertrykke den såkaldte lukkegnist. Denne diode undertrykker den uønskede gnist, der dannes ved indkobling af primærviklingen som følge af selvinduktion i sekundærviklingen. Det er muligt, da lukkegnistens sekundærspænding har den modsatte polaritet af tændingsgnisten. Dioden spærrer i denne retning.

I enkeltgnist-tændspoler lægges den anden udgang fra sekundærviklingen til stel via klemme 4b. I stelledningen indskydes der en målemodstand til overvågning af tændingen, som angiver det spændingsfald, som tændingsstrømmen frembringer under gnistoverslaget, som måleværdi til styreenheden.

• Motoren starter ikke
• Motoren har tændingsudsættere
• Dårlig acceleration eller manglende effekt
• Motorstyreenheden skifter til nødfunktion
• Motorkontrollampen lyser
• Der lagres en fejlkode

Der kan benyttes følgende typer kontroller:

Visuel kontrol

• Kontrol af tændspolen for mekaniske skader
• Kontrol af huset for fine revner og udtrængende støbemasse.
• Kontrol af elektriske ledninger og stikforbindelser for skader og oxidering.

Elektrisk kontrol med multimeter eller oscilloskop

• Kontrol af spændingsforsyningen til tændspolen
• Kontrol af aktiveringssignal fra strømfordeler, tændings- eller motorstyreenhed
• Visning af højspændingsforløbet med oscilloskop eller tændingsoscilloskop

Kontrol med diagnoseapparat

• Udlæsning af tændingssystemets eller motorstyreenhedens fejlhukommelse
• Udlæsning af parametre

Ved alle kontroller af tændingssystemet må man ikke glemme, at fejl, som konstateres med oscilloskopet under kontrollen, ikke blot kan skylds fejl i elektronikken, men også kan skyldes fejl i motorens mekaniske komponenter. Det er for eksempel tilfældet, hvis kompressionen for en cylinder er for lav, således at den tændspænding, der vises på oscilloskopet, ikke er lige så høj som for de andre cylindre.

• Kunden fortæller, at der er en funktionsfejl i motorstyringen
• Advarsel i instrumentgruppen:

Fejl: motorovervågningssystem.