Kodning af baglygter, Golf 6

Her kan du finde værdifuld viden og nyttige tips om kodning af baglygter med Golf 6 som eksempel.

Lygterne indebærer mange muligheder for at give bilen et personligt præg. Især er eftermontering af LED-baglygter meget populært. I moderne biler er det dog ikke tilstrækkeligt blot at udskifte lygterne. Oftest skal ledningerne tilpasses og ledningsnetstyreenheden omkodes. Hvad der skal gøres i sådanne tilfælde får du at vide på denne side med Golf 6 som eksempel.

Vigtig sikkerhedsanvisning De følgende tekniske informationer og praktiske tips er udarbejdet af HELLA for at hjælpe bilværkstederne professionelt i deres arbejde. De informationer, der gives på denne hjemmeside, må kun benyttes af brancheuddannede fagfolk.

 

KODNING AF LED-BAGLYGTE, GOLF 6: GRUNDPRINCIPPER

Antallet af forskellige automobiltyper vokser år for år. Som følge af succesen med såkaldte ,,nichemodeller’’ blødes de klassiske opdelinger som f.eks. stationcar, sedan og MPP mere og mere op. I takt med udvikling af nye produkter inden for førerassistent-, kommunikations- og sikkerheds-systemer skabes der desuden yderligere metoder til individualisering for at opfylde kundernes ønsker.

 

Modifikationer og tuning af bilens lygter står øverst på kundernes top 10 ønskeseddel - især efter indførelsen af kørelys. Skift til xenonlygter eller LED-baglygter er ligeledes populært.

 

Men udfordringerne ved installering af sådanne lygtesystemer vokser i takt med produkternes kompleksitet.

 

Aktivering, styring og overvågning af lysfunktionerne er allerede i flere år blevet foretaget af styreenheder. Hvis der monteres andre lygter eller lamper i bilen, skal de "indkodes" i den pågældende styreenhed. Her kommer ,,kodning’’ ind i billedet. Derved ændres parametre i den pågældende styreenhed for at sikre en problemfri drift at lysfunktionen.

 

Eksempel HELLA Golf 6 LED-baglygte:

Foruden HELLA baglygterne kræves der principielt også ledningsadaptere, da LED-lygterne har andre tilslutninger. Disse ledningsadaptere kan man relativt nemt selv fremstille.

 

Til den komplette ombygning skal der bruges følgende dele:

  • HELLA, ydre LED-baglygter nr. 2SD 010 408-071 venstre / -081 højre
  • HELLA, indre LED-baglygter nr. 2SA 010 409-131 venstre /ft2TZ 010 409-141 højre
  • Stik for tilslutning på LED-lygterne VW nr. 4x 7N0 972 703
  • Hunstik for tilslutning på ledningssæt VW nr. 4x 191 972 713
  • Kabelsko HELLA nr. 8KW 863 931-003
  • Enkelte ledninger med fastklemte kabelsko VW Nr. 6x 000 979 150 EA

FREMSTILLING AF ADAPTERKABLER: VEJLEDNING

Klip ledningerne over på midten

Klip de 6 ledninger over på midten, så man får 12 ledninger: en ende med kabelsko, den anden uden kabelsko. Afkort derefter ledningerne til ca. 10 cm længde.

Klik ledningerne fast i hanstikket

De ender, der har kabelsko, klikkes hørbart ind i hanstikket (7N0 972 703) til LED-lygterne.

Afisoler ledningsenderne, og klem kabesko fast på dem

Afisoler de andre ledningsender ca. 6 mm, og klem kabelsko 8KW 863 931-003 på dem. Hertil kræves en tang til uisolerede kabelsko (HELLA Nr. 8PE 002 007-011).

 

I denne trin skal det påses, at LED-stikket ligger med den røde låsebøjle øverst, og at kabelskoene sidder ud for hinanden. Dermed undgås det, at ledningerne bliver snoet ved den følgende montering af hanstikket.

Klik ledningsenderne fast i hunstikket

Klik ledningsenderne med fladkabelskoene hørbart fast i hunstikket (191 972 713). Sørg for korrekt rækkefølge af ledningerne! (Den røde låsebøjle på hanstikket og kammernumre 1,2,3 på hunstikket skal kunne ses oppefra).

Gentag trinene

Gentag nu disse trin med de andre tre adaptere

MONTERING AF LYGTERNE I BILEN: VEJLEDNING

Tag sidebeklædningen af

Åbn bagklappen. Træk bagagerummets sidebeklædning af bagud, således at fingerskruen er let tilgængelig.

Træk lygten af

Frigør stikket, og træk det af lygten.

Skru fingerskruen ud af lygten

Tag lygten bagud af karosseriet

Sæt adapteren i

Sæt adapteren ind i LED-lygten (ydre lygte). Tryk derefter den røde låsebøjle fast til anslag i retning mod lygten.

Sæt LED-lygten i

Sæt LED-lygten på plads i karosseriet, og skru den fast med fingermøtrikken.
Bemærk! Vær ved monteringen opmærksom på føringerne på lygten.

Sæt hunstikket og hanstikket sammen.

Sæt hunstikket sammen med hanstikket på ledningsnettet.

Tag lemmen ud

Lås lemmen i bagklappen op, og tag den af

Løsn lygtens M8-skruer

Bemærk! Tag lygtens plastliste af nedefter.

Monter den indre LED-lygte

Sæt den indre LED-lygte på plads i karrosseriet, og skru den fast med M8-skruer. Klik plastlisten på lygten igen.

Tilslut adapteren

Forbind adapteren med lygten og bilens ledningsnet.

Montér de afmonterede dele

Monter alle afmonterede dele igen i modsat rækkefølge.

KODNING: VEJLEDNING

På grund af forskellige egenskaber for lygter med glødelamper og lygter med LED'er skal styreenheden, som hos VW også kaldet ,,Body Control Module’’ (BCM), ,,kodes’’. Her ændres parametre i styreenheden således, at LED-baglygterne fungerer korrekt. Gøres dette ikke, vises der fejlmeldingen på displayet, og lygterne har begrænset funktionalitet. (Stoplygterne i bagklappen kan lyse kraftigere end stoplygterne i de ydre lygter).

 

Bemærk!
Udskiftning er ikke mulig med alle BCM'er. For Golf VI findes der forskellige angivelser for, fra hvilken produktionsdato (bil) der er sikret en fejlfri funktionalitet af lysfunktionerne. Inden en bil ombygges til LED-lygter, anbefales det at udlæse softwareversionen fra BCM (se fig. 9).

 

Generelt findes der to forskellige BCM'er: den gamle med softwareversionerne 03XX. Her er det ikke muligt at foretage en fagmæssig korrekt udskiftning. Hvis en kunde alligevel vil udstyre sin bil med LED-lygter, skal der også monteres en ny BCM. Den gamle BCM kan ikke opdateres med en nyere softwareversion.

 

Udskiftningen af baglygter er generelt mulig for den nye BCM med softwareversionerne 05XX (0537, 0541). I biler med disse softwareversioner og fabriksmonterede xenonlygter er der dog en særegenhed: efter kodning af baglygterne er funktionen ,,permanent kørelys’’ (nærlys aktiveres altid ved motorstart) ikke mere mulig. Hvis denne mulighed fortsat skal forblive aktiveret, skal BCM opdateres til en nyere version (SW version 0575 eller nyere).

Når softwareversionen er kontrolleret, kodes enheden. Her hentes ,,Lang kodning’’ via menupunkterne Centralelektronik – Kodning. Til LED-baglygterne ændres kun byte 18. BCM viser de mulige ændringer for denne byte i en undermenu (se fig. 10).

 

I dette tilfælde skal denne bit ændres til ,,04’’. Efter afsluttet kodning bliver der ikke mere vist nogen fejl.